Den nye skattereform

Den 28. maj vedtog Folketinget ”Forårspakken 2.0”. Det bærende element i reformen er en væsentlig lettelse af skatten på arbejde. Til gengæld bliver det dyrere at belaste miljøet og dyrere at have store rentefradrag.

Den 28. maj vedtog Folketinget "Forårspakken 2.0". Det er en gennemgribende reform af det danske skattesystem, som vil gælde fra den 1. januar 2010. Det bærende element i reformen er en væsentlig lettelse af skatten på arbejde. Til gengæld bliver det dyrere at belaste miljøet og dyrere at have store rentefradrag. 

I alt vil regeringen sænke personskatterne med 29 mia. kr. årligt. Regeringens økonomer har beregnet, at reformen på langt sigt er fuldt finansieret, men for at stimulere samfundsøkonomien har regeringen valgt at underfinansiere reformen i starten, altså give større skattelettelser, end der er indtægter til. I 2010 vil der således mangle over 8 mia. kr. i statskassen.

Hvad indeholder skattereformen? 

• Bundskatten nedsættes med 1,5 pct. til 3,76 pct.

• Mellemskatten på 6 pct. afskaffes

• Topskatteprocenten på 15 pct. fastholdes, men grænsen for topskat hæves over to år fra 347.200 kr. til ca. 425.000 kr.

• Marginalskatten forstået som den højest mulige trækprocent sænkes fra 59 pct. til 51,5 pct.

• Grønne afgifter forhøjes. Det bliver dyrere at forurene og bruge energi

• Øget bidrag fra erhvervslivet i form af fjernelse af særordninger og højere erhvervsbeskatning

• Afgifter på tobak og varer med højt sukkerindhold øges

• Multimediebeskatning på 3.000 kr.

• Skatteværdien af store renteudgifter sænkes gradvist fra 33,5 pct. til 25,5 pct.

• Skattefordele ved medarbejderobligationer og medarbejderaktier afskaffes

• Loft over indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter på 100.000 kr.

Alle ovenstående punkter træder efter planen i kraft fra den 1. januar 2010.

Det oprindelige lovforslag indeholdt også en udligningsskat på store pensionsudbetalinger, hvis mål var at neutralisere effekten af, at mange har indbetalt til pension med fuldt skattefradrag og nu vil få en ekstra fordel af den lavere marginalskat. Den del af lovforslaget kom ikke med i den aftalte skattereform, men regeringen har meddelt, at der vil komme et lovforslag i efteråret 2009.

For at sætte skub i forbruget allerede i 2009 vedtog Folketinget, at SP-opsparingen bliver udbetalt i perioden 1. juni - 31. december 2009 til lav beskatning.  

Hvad betyder skattereformen for pension? 

Skattereformen får konsekvens for 1) ratepension og ophørende livrentepension, 2) livsvarig livrentepension og 3) kapitalpension.

1) Loftet på 100.000 kr. fra den 1. januar 2010 kommer til at gælde for indbetaling til ratepension og ophørende livrentepension- altså livrentepension, som kun løber et bestemt antal år, og som kan indeholde en garanti. Loftet på 100.000 kr. betyder, at det er grænsen for skattefradrag. Hvis man vil indbetale et højere beløb og stadig kunne trække hele indbetalingen fra i skat, skal man vælge enten livsvarig livrentepension eller kapitalpension (se nedenfor).

2) Indbetaling til livsvarig livrentepension vil man også efter den 1. januar 2010 kunne gøre ubegrænset og med fuldt skattefradrag. Det er tydeligvis politikernes mål at dirigere en del af pensionsopsparingen over på en livsvarig livrente, så den kommer til at fungere som et supplement til folkepensionen. For mange, som i dag indbetaler over 100.000 kr. vil det være oplagt at indbetale det overskydende beløb på en livsvarig livrentepension. Dermed kan de stadig få fuldt skattefradrag for hele pensionsindbetalingen.

3) Kapitalpension er ikke omfattet af loftet på 100.000 kr., så denne opsparingsform kan også bruges til indbetaling af overskydende beløb. I dag får man skattefradrag for indbetaling i bundskat og mellemskat, men ikke i topskat. Fra den 1. januar 2010 forsvinder mellemskatten, og dermed forringes skatteværdien af indbetaling til kapitalpension yderligere. Typisk vil man kunne fradrage ca. 38 pct. af indbetalingen, mens udbetalingen fortsat pålægges en afgift på 40 pct. Til gengæld er der en lavere beskatning af rentetilvæksten under opsparing sammenlignet med beskatning ved fri opsparing. Og mange vil måske se det som en fordel, at kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb i modsætning til ratepension og livrentepension.

Kilde: AP Pension