ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk


Efterløns fælden


Vær på vagt for efterlønsfælderne. Der er flere af dem, og man kan få nogle slemme økonomiske øretæver, hvis man plumper i. Eksempelvis kan en sølle times manglende arbejde komme til at koste 10.000 kr. skattefrit fra a-kassen, ligesom det bliver en dyr affære, hvis man ikke ansøger om at få et efterlønsbevis som 60-årig. Også selv om man trofast har betalt til ordningen i årevis.


Vælger man at blive på arbejdsmarkedet, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke får søgt sit efterlønsbevis i tide.  Folk, der har søgt i tide kan optjene en skattefri check på 120.000 kr. Det kræver dog, at de netop ikke går på efterløn, men bliver ved med at arbejde, til de har rundet 65 år.


Checken optjenes gradvist. Man får 10.000 kr. skattefrit pr. 481 timer (svarer til fuldtidsarbejde i et kvartal), man er i arbejde - typisk fra man er 62 til 65 år.


Checken reduceres


Får man først søgt sit efterlønsbevis som 61-årig, bliver perioden rykket et år, og så kan man kun optjene sin skattefri check i to år - fra man er 63 til 65 år. Dermed reduceres checken fra 120.000 kr. til blot 80.000 kr.


Manglende ansøgning om efterlønsbeviset kan derfor komme til at koste en mistet skattefri indtægt på 40.000 kr. samtidig med, at man skal betale til ordningen et år ekstra. Det skal tages bogstaveligt, at man optjener 10.000 kr. skattefrit pr. 481 timer, man arbejder.  Mangler man blot én times arbejde, går man glip af hele beløbet.


Ud over faldgruberne er efterlønnen en ordning, som kan give anledning til mange spekulationer.


Som en af de mest diskuterede ordninger overhovedet i det danske velfærdssamfund må man gøre op med sig selv, om man tror på, at ordningen eksisterer, den dag man bliver 60 år.


Utallige er de økonomer, som har anfægtet, at efterlønnen er et gode, det danske samfund har råd til.


Modregning er et andet væsentligt - og kompliceret - aspekt af efterlønnen.


Nogle pensionsopsparinger bliver delvist modregnet i efterlønnen. Andre gør ikke. Det afhænger både af, hvilken type opsparing der er tale om, og af hvornår man vælger at indkassere sin efterløn. En udsættelse af efterlønnen kan således reducere modregningen. Derfor tag altid a-kassen med på råd. Få verificeret, skriftligt, om der er tale om en arbejdsgiveradministreret-, firma- eller individuel pensionsordning.


Kilde: www.euroinvestorpension.dk


Du kan videresende denne artikel ved at klikke på underliggende link


Klik her for at sende et tip om denne side til en ven

Kommenter denne artikel

Kommenter denne artikel
 
Ingen beskeder vist.
Skriv besked:
* = Skal oplyses
Dit navn    
Din Email    
Emne 
Besked*
Kategori
Er du en person?*