Skattereformen giver begrænsninger i, hvordan dine pensioner via jobbet kan fordeles. Det skal du have overblik over inden årets udgang.

Et af de vigtige områder i reformen er ændringerne for firmapensionerne og de overenskomstbestemte pensioner. Næsten alle lønmodtagere har en pensionsordning som et led i deres ansættelse. Her indbetales en fast procentdel af lønnen fra både lønmodtager og arbejdsgiver. Pengene indbetales på en pensionsordning, der enten er en firmaaftale eller en pensionsaftale aftalt i en overenskomst.

Undtagelse for visse pensioner
Skattereformen indeholder som bekendt et loft for indbetalinger på rateopsparinger, rateforsikringer og ophørende livrenter på 100.000 kroner fra og med 2010. Men der er en undtagelse fra dette loft i skattereformen, der omfatter de overenskomstaftalte pensionsordninger.

Undtagelsen betyder, at hvis du er omfattet af en overenskomstaftalt ordning, og du i 2010 kommer til at indbetale mere end 100.000 kroner på den del af din opsparing, der går til ratepension/rateforsikring/ ophørende livrente, så kan du frit og frejdigt gøre dette, indtil overenskomsten udløber. Derefter skal der indgås en ny overenskomst, der overholder de nye regler.

Men problemet er, at det er ikke til at vide, om din pensionsordning er en firmapension, der ikke er undtaget loftet, eller det er en rigid overenskomstaftalt pensionsordning. Det kan sagtens være sådan, at din pensionsordning ganske rigtigt er omtalt i en overenskomst, men det betyder ikke nødvendigvis, at den i skattereformens øjne er en overenskomstmæssige pensionsordning, der er undtaget loftet.

Din arbejdsgiver skal snarest muligt skal i dialog med de pensionsselskaber, der er tilknyttet firmaet, for at finde ud af, om pensionsaftalen er af den ene eller den anden slags. Der bør presses på for at få en afklaring inden årsskiftet.

Det skal du gøre
Mens du afventer en afklaring, kan du tænke lidt over, hvordan du vil fordele din opsparing, hvis det bliver aktuelt – altså hvis din pension ikke er en overenskomstaftalt ordning, der er fritaget for loftet. Hvis du ikke kommer til at indbetale tæt på eller mere end 100.000 kroner, så behøver du i princippet ikke gøre noget som helst, medmindre du indbetaler på private ordninger ved siden af, så du derigennem rammer loftet.

Hvis du derimod tilhører de cirka 100.000 lønmodtagere, der indbetaler mere end 100.000 kroner om året, skal du til at justere. Min anbefaling er, at du i din firmapension fortrinsvis bruger pengene til at tegne livsbetingede livrenter, altså den type pensionsopsparing, der IKKE er omfattet af loftet. Det skyldes dels, at det oftest er det billigste sted at tegne dem, dels at det er langt det nemmeste, da du som reglen ikke skal afgive nye helbredsoplysninger med mere.

Det skal du gøre
Resten af din pensionsopsparing bør – alt efter din marginalskat – fordeles på følgende måde: Er du topskatteyder, bør du udnytte loftet på rateopsparingen først, derefter kan du indskyde op til 46.000 kroner på en kapitalpension og derefter opsparing i frie midler.

Den lavere beskatning af afkastet i en pensionsordning giver dig et skattemæssigt oveskud, hvis ratepensionen løber i 10 år eller mere. Er du bundskatteyder, skal du først spare op på en kapitalpension, derefter enten på en rateopsparing eller i frie midler/afdrag på gæld.

De færreste kan selv styre deres livrente

Livrenten har fået nyt liv med skattereformen, men kun de færreste livsforsikringsselskaber tilbyder mulighed for individuel investering af pengene via unit-link, som det kendes fra kapital- og ratepensioner i pensionsselskaber.

I Topdanmark og PFA er der dog mulighed for at lege lidt med pengene selv via unit-link. Brancheforeningen Forsikring og Pension vurderer, at vi i løbet af de kommende år vil se flere pensionsselskaber udbyde unit-link eller forskellige risikoprofiler på livrenter.