Troede du, at I kun har formuefællesskab i jeres ægteskab?

Med virkning fra januar 2007 skete indførelse af delvis særeje i de mange ægte­­skaber med formuefællesskab og pensionsopsparinger efter pensionslovgivningen. Dette får virkning for såvel nye som bestående ægteskaber og endda for formuedele, som ægte­fællerne måske havde forestillet sig var - og skulle forblive - i formuefællesskab.

Med loven afskaffes tidligere uhensigtsmæssig og urimelig vilkårlighed for deling respektive udtag­else af pensionsordninger ved skilsmisse, der i visse tilfælde gav skævheder ved bodelingen. Men desværre åbner den nye lovgivning op for større udbredelse af skævheder ved skilsmisse for de - typisk kvinder - der under et måske længerevarende ægteskab har ladet pensionsopsparing for fami­lien ske i primært mandens regi, da han jo typisk har haft de største indtægter og dermed større skat­temæssig værdi af fradragene. Eller som har accepteret mandens forslag om, at en del af hans pen­sionsop­sparing blev hævet og placeret i et sommerhus eller feriebolig i udlandet, som måske blev vur­deret som en bedre fælles opsparing og som skulle danne rammen om den (forventede) fælles pen­sionisttilværelse. Fremover vil sidstnævnte sommerhus/feriebolig være særeje for manden, hvor­for værdien herunder måske en betydelig værdistigning skal holdes uden for bodelingen i tilfælde af skilsmisse efter 010107.

Når loven især må forventes at vise sig til ulempe for kvinder, hænger det sammen med det nuvæ­rende samfunds­mønster med de højeste indtægter og pensionsopsparinger hos manden. Kvinder i 45-50 års alderen med et længerevarende ægteskab vil typisk have pensionsopsparinger på halv­de­len af mandens op­sparinger alene på grund af lønforskelle, nedsat tid på arbejdsmarkedet, børnepas­ningsorlov og lig­nende. I det stigende antal skils­misser for folk i denne aldersgruppe vil der være behov for juri­disk bistand i videre omfang end tidligere. For kvinderne til at søge at imødegå de nævnte skævheder allerede under ægteskabets beståen - og for mændene til opnåelse af fuld værdi af særejebestem­mel­serne og dermed reduktion af kvindens andel i formuefællesskabet i forbindelse med skilsmisse.

Mange af de ægtefæller, der lever i et ægteskab med større forskelle mellem mandens og konens pensionsmidler, må overveje risikoen for skilsmissebodeling, da det ikke er tilstrækkeligt, at ægtefællerne mener, at de blot vil videreføre den lige­deling, som måske hidtil har været tanken. De må i givet fald oprette, underskrive og få registreret fornøden ægtepagt herom forinden. Ellers vil pensionerne blive særeje for hver enkel ægtefælle i hvis navn ordningen er oprettet og uden hensyntagen til eventuel fællesfinansieret indskud.

For yngre kvinder, der muligvis opbygger en væsentlig dårligere pension under ægteskabet, som følge af lavere løn, uddannelse, nedsat arbejdstid, barselsorlov, længerevarende sygdom, arbejdsløs­hed eller lignende, må søge at sikre sig ved at differencen mellem ægtefællernes pensionsordninger ind­skydes på kapital- eller ratepensionsordninger og oprette ægtepagt om ligedeling heraf, da loven ikke muliggør ægtepagt om ligedeling for eksempelvis arbejdsmarkedspensioner

Ældre Sagens rådgivning advarer mod, at den økonomisk svage part i et æg­te­skab forlader sig på at kunne etablere en rimelig ordning på skilsmissetidspunktet og uden forud­gående hensyntagen til de betæn­ke­ligheder, der berøres i denne artikel - selvom ægtefællerne nu er enige herom.

Du kan læse mere om formueordninger og ægtepagt på Ældre Sagens hjemmeside her

Kilde: Ældre Sagens medlemsrådgivning, Poul W. Christensen