|
Generetionsskifte og pension for selvstændige
Når man skal sælge sin virksomhed, får man penge ud af det. Det kan bl.a. være fra salg af driftsmidler, fast ejendom, goodwill eller andre immaterielle aktiver, aktier eller anparter. Der er her mulighed for at tegne en Ophørspension efter Pensionsbeskatningslovens §15A Man bliver eventuelt beskattet af avancen. Man kan imidlertid indbetale den skattepligtige avance på en pensionsordning, når virksomheden sælges. Det sikrer fuldt skattefradrag i salgsåret, som modsvarer den skattepligtige avance. Man bliver beskattet af udbetalingerne fra pensionsordningen, men da de strækker sig over længere tid, vil man ofte blive beskattet efter en lavere sats end i salgsåret, og dermed få mere ud af pengene over længere tid. Man skal dog være opmærksom på, at man skal opfylde en række regler for at komme med i denne ordning, siger Kenneth Bach-Nielsen, direktør i euroinvestorpension.dk Det er revisor eller advokat, som skal sige god for, at man opfylder regelspecifikationen. Hvordan virker ordningen? Man kan indbetale op til 2.507.900kroner i 2009 med ret til fradrag på en pensionsordning. Man kan vælge en livrentepension, der giver løbende udbetalinger måned for måned, fra ti år og helt op til resten af livet. Man kan også vælge en ratepension, som giver løbende udbetalinger hver måned i en aftalt periode på ti år eller mere. Man kan først begynde at få udbetalinger fra ratepensionen fem år efter, at den er oprettet. Man kan oprette en sådan ratepension efter man er fyldt 60 år. Og man kan få udbetalinger fra den, efter man er fyldt 85 år. Man er ikke underlagt samme aldersbegrænsninger som med en almindelig ratepension. Hvis man ønsker det, kan man kombinere de to pensionsformer. Under alle omstændigheder får man glæde af det fulde fradrag det år, man sælger virksomheden. Man kan tidligst få penge udbetalt fra ordningen efter at man er fyldt 60 år. Der er også mulighed for at tegne en særlig 5-årig pensionsforsikring. Teknisk set er der tale om en livsbetinget opsat ophørende livrente, men udbetalingsmønstret er som for en ratepension og den ophører som en rate efter en aftalt periode. Denne type pension anvendes til finansiering i perioden fra 60 - 65 år, men den korte 5 årige livrente kan kun laves, hvis den forlænges af en tilsvarende på min. 10 år og forudsætter, at der ikke er anden indtægt i perioden, jfr. Pensionsbeskatningslovens §5A. Man skal betale almindelig indkomstskat af udbetalingerne, men da de strækkes over længere tid, vil man typisk blive beskattet efter en lavere sats end, hvis man blev beskattet af avancen i salgsåret. Hvordan er reglerne i Pensionsbeskatningslovens §15A?
Rate- eller livrentepension? Om det er mest fordelagtigt at vælge rate- eller livrentepension, kan klarlægges med en rådgiver. Samtidig, når det gælder virksomhedssalg og skat i øvrigt, skal man tale med sin advokat og/eller revisor. Det er også de økonomiske rådgivere, revisor eller advokat, der skal dokumentere, at kravene til ordningen opfyldes, siger Kenneth Bach-Nielsen Kilde: euroinvestorpension.dk Du kan videresende denne artikel ved at klikke på underliggende linkKlik her for at sende et tip om denne side til en ven
Jeg vil gerne kontaktes vedr. mine pensionsforhold. Klik her Kommenter denne artikel |