ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk


Hvad er ATP egentlig??


Den megen omtale og interesse for at få SP pensionen udbetalt har intet med ATP livs pensionen at gøre.


SP ordningen er administreret af ATP hvilket ofte har givet anledning


Hvem betaler til ATP Livslang Pension?


Du betaler automatisk en fast del af din løn til ATP Livslang Pension, hvis du er lønmodtager. Det kalder man ATP-bidrag. Bidragene er baggrunden for, at du kan få udbetalt ATP Livslang Pension, når du går på pension.


Man kalder også ordningen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det kan du typisk se på din lønseddel.


Som hovedregel betaler du ATP-bidrag, hvis:


  • du er lønmodtager og arbejder mere end ni timer om ugen
  • du er mellem 16 og 67 år
  • du arbejder i Danmark eller er udsendt af en dansk arbejdsgiver til
  • kortvarigt arbejde i udlandet.
  • du betaler ikke ATP-bidrag, hvis du er mellem 65 og 67 år og allerede modtager ATP Livslang Pension.


Obligatorisk indbetaling


Du betaler automatisk ATP-bidrag, når du modtager bestemte ydelser fra det offentlige, fx


  • førtidspension efter de nye regler fra 1. januar 2003
  • dagpenge under barsel
  • sygedagpenge
  • kontanthjælp efter seks måneder
  • tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn


Modtager du ledighedsydelse, revalideringsydelse eller introduktionsydelse, vil betalingen også være automatisk, når du har opfyldt en række betingelser.


Frivillig indbetaling


Du kan vælge at melde dig til ordningen, hvis du ikke automatisk betaler ATP-bidrag. Det kan fx være tilfældet, fordi du ikke er lønmodtager. Du kan indbetale frivilligt til ATP Livslang Pension, hvis:


  • du modtager førtidspension efter reglerne fra før 1. januar 2003
  • du er selvstændig erhvervsdrivende
  • du modtager efterløn
  • du modtager overgangsydelse
  • du modtager fleksydelse
  • du modtager delpension.


Så meget betaler du i ATP-bidrag


Størrelsen af ATP-bidraget afhænger af, hvor meget du arbejder, fx om du arbejder fuldtid eller deltid. Det betyder også noget, om du er ansat i det private eller det offentlige, eller om du er på overførselsindkomst.


Du betaler kun en del af bidraget til ATP selv. Din arbejdsgiver, kommunen eller staten betaler også en fast andel. Du kan se på din lønseddel, hvor meget du selv skal betale.


Din egen andel af bidraget til ATP er trukket fra, inden du får udbetalt din førtidspension. Du skal bede din kommune om at blive omfattet af ordningen, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, der var gældende indtil 1. januar 2003.


Sådan får du pensionen udbetalt


Det beløb, du får udbetalt i ATP Livslang Pension, afhænger af, hvor meget du har betalt i ATP-bidrag i løbet af dit arbejdsliv.


Du kan tidligst få din pension fra ATP, når du har nået folkepensionsalderen. Du kan udsætte udbetalingen af ATP Livslang Pension, til du fylder 75 år. Du forhøjer din pension for hver måned, du udskyder den.


ATP sender dig et brev ca. tre måneder før, du går på folkepension. Her får du at vide, hvordan pengene vil blive udbetalt, og hvad du skal gøre helt konkret. 


Pensionen indeholder en forsikring ved død.


ATP Livslang Pension indeholder også en forsikring ved død. Det betyder, at din ægtefælle eller samlever og børn op til 21 år har ret til et engangsbeløb, hvis du dør, inden du bliver 70 år. Dog skal visse betingelser være opfyldt.


Skat og ATP Livslang pension


Du betaler skat af din udbetaling fra ATP Livslang Pension.


Kilde: ATP


Du kan videresende denne artikel ved at klikke på underliggende link


Klik her for at sende et tip om denne side til en ven

Kommenter denne artikel

Kommenter denne artikel
 
ATP oplysninger
Oprettet af: bjørn majland ja feb 07, 2012 03:43 Svar
Skriv besked:
* = Skal oplyses
Dit navn    
Din Email    
Emne 
Besked*
Kategori
Er du en person?*