ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Der er stadig kursværn og små reserver efter første halvår


Flere pensionsselskaber er fulgt med aktiekursernes forårsoptur og har fået pæne investeringsafkast. Reserverne er generelt temmelig lave, og fire ud af syv selskaber har stadig kursværn. Kun AP Pension og Skandia har fået høj vækst  


Halvårsregnskaberne for pensionsselskaberne var ventet med stor spænding. Bag sig havde selskaberne et 2008 – et annus horribilis, hvor verden nærmest gik i stykker. Aktierne styrtdykkede, finanshuse krakkede, og der blev sat spørgsmålstegn ved grundpillerne i verdensøkonomien. Pensionsselskaberne fik rundbarberet deres reserver og måtte i mange tilfælde beskytte sig med kursværn.


Krisen fortsatte i de første måneder af 2009, men fra begyndelsen af andet kvartal lysnede det. Bankerne fik fodfæste, markederne stabiliserede sig, og aktiekurserne steg kraftigt. Hvordan var nu situationen for pensionsselskaberne? Havde de fået fodfæste? Hvor højt er afkastet? Hvor store reserverne? Halvårsregnskaberne var ventet med spænding.


Selskab

AP Pension

Danica

Nordea

PFA

SEB

Skandia

Top

Afkast

2,3%

1,7%

2,1%

0,6%

-0,5%

6,6%

4,5%

Bonusgrad

5%

0,9%

2,1%

0,5%

1,5%

0%

0%

Kursværn

nej

2,0%

nej

nej

3,0%

10,0%

3,0%

Vækst

18,8%

2,0%

8,2%

4,8%

6,8%

18,3%

8,3%



Som skemaet ovenfor viser, er billedet efter første halvår af 2009 meget broget. På afkast ligger Skandia med 6,6 pct. øverst. Skandias bonuspension kan dog ikke fuldt ud sammenlignes med de øvrige selskabers produkter, fordi man ikke opererer med reserver. Skandias bonusgrad er således et rundt 0. Nummer to på afkast er Topdanmark, som har delt sin bestand. 4,5 pct. er afkastet Liv 1, som er det nye selskab med flest kunder og flest aktier, mens Liv 5, der rummer gammel opsparing, har et afkast på 0,7 pct. Derefter følger AP Pension med 2,3 pct., Nordea med 2,1 pct. Kun SEB er kommet ud af halvåret med negativt afkast. Det er tydeligt, at det er størrelsen af aktiebeholdningen, der bestemmer størrelsen af afkastet.


AP Pension har de bedste reserver med en bonusgrad på 5 pct., hvilket dog er meget lavere end tidligere. Næsthøjeste reserver har Nordea med en bonusgrad på 2,1 pct. Skandia har som nævnt ingen reserver, og Topdanmarks bonusgrad er 0 pct. på Liv 1 og 0,7 pct. på Liv 5.  


Fire ud af syv selskaber har stadig kursværn. De har dog alle gradvist nedsat deres kursværn. Skandia således fra 15 pct. til 10 pct. som konsekvens af et godt halvårsregnskab.


”Kunder i selskaber med kursværn, som ønsker at flytte til et andet pensionsselskab, kan nøjes med flytte præmiebetalingerne til det nye selskab. Så snart pengene er indbetalt på en eksiststerende pensionsordning, indgår de nemlig i opsparingen og er derfor også omfattet af kursværnet. Til gengæld kunne man lade den hidtidige opsparing blive stående, indtil kursværnet er ophævet. Det vil være alt for dyrt at flytte pengene inden da”, siger Kenneth Bach-Nielsen, direktør i euroinvestorpension.dk


Kun to selskaber har fået tocifret vækst i løbende præmier. Det er AP Pension med 18,8 pct. og Skandia med 18,3 pct., mens PFA og Danica har de laveste vækstrater på hhv. 4,8 pct. og 2,0 pct. 



Kommenter denne artikel

Kommenter denne artikel
 
Ingen beskeder vist.
Skriv besked:
* = Skal oplyses
Dit navn    
Din Email    
Emne 
Besked*
Kategori
Er du en person?*