|
Skatterabat til selvstændige
Op imod 70.000 selvstændige kan se frem til en klækkelig skatterabat på op imod syv mia. kr., når mellemskatten afskaffes næste år som følge af regeringens skattereform. Selvstændige som vælger at indbetale ekstra til pension over de næste fem år, kan opnå betydelige skattefordele. De selvstændige er i første omgang ikke omfattet af kr. 100.000 reglen på ratepension som blev et resultat af den seneste skattereform. Det kan betale sig at arbejde ekstra over de næste fem år og sætte 30 % af indtjeningen direkte ind på en pensionsordning. En skattefidus rigtigt mange selvstændige med en virksomhedsskatteordning bør benytte sig af frem til 2014, siger Kenneth Bach-Nielsen, direktør i euroinvestorpension.dk Der er indført et loft over pensionsindbetalingerne for private, så man kun kan få fuldt skattefradrag for indbetalinger på en ratepension op til kr. 100.000 Garanterede udbetalinger Fordelen ved at indbetale til en ratepension er at den opsparede værdi er sikret, uanset om man lever når udbetalingen skulle starte eller ikke. Arvingerne får så udbetalingerne. Der vil dog fortsat være mulighed for at indbetale 30 % af overskuddet til pension og få fradrag i topskatten, hvis man tegner en livrente. Der kan en del af udbetalingerne sikres. En livrente er et udmærket pensionsprodukt, hvis det laves rigtigt. Livrenterne er et af de ældste pensionsformer, men de har stået i skyggen af kapital- og ratepensionerne over de sidste mange år. Sidst vi skulle forholde os til skat og pensioner var i 1998 hvorfra kapitalpensionernes skatteværdi blev reduceret til fradrag i mellemskatten, siger Kenneth Bach-Nielsen Skattefordel indtil 2014 Skattefordelen for de selvstændige ligger i størrelsen på indbetalingerne og forskellen mellem indbetalings- og udbetalingsscenariet. Der indbetales med fradrag i topskatten og hvis man sikrer sig at pensionsudbetalingerne ikke når topskatten igen, ja, så kan man få pengene udbetalt i mellemskatten. Forrentningen har i mellemtiden kun været beskattet med 15 %. Det er da en fin forretning, siger Kenneth Bach-Nielsen Hidtil har der skullet betales 59 procent i skat af pengene, når det opsparede overskud blev trukket ud af virksomheden. Efter skattereformen er trådt i kraft, skal der kun betales 51,50 procent. Skatterabatten kommer de selvstændige, der bruger en del af virksomhedens overskud til at spare op til deres egen pension i virksomheden via den såkaldte virksomhedsordning, til gode. De betaler løbende en a’conto skat på 25 pct., og når pengene overføres til private, betales yderligere skat op til marginalskatten, så den skat dermed svarer til lønmodtageres. Når skatten sænkes fra den 1. januar, skal sådanne selvstændige betale ca. 7 pct. mindre i skat. Regeringen har nemlig ikke planer om at lave nogen udligningsordning som den, der har været debatteret i medierne, for pensionister med store pensionsudbetalinger. Alternative pensionsformer Der er ikke nogen tvivl om at mange har brugt ratepensionen som et skatteværktøj. Pengene var jo sikret arvingerne, hvis der skulle ske noget. Dem med meget høje indkomster, som har brugt pensionerne til at reducerer skatten, vil unægtelig se sig om efter alternativer. Mange aktivklasser som vindmøller og ejendomme, tilbyder gode skattebesparelser hvis de indkøbes i K/S eller I/S strukturer. Jeg forstår ikke regeringens seneste ændring, da netop den vil åbne op for tvivlsomme skattemotiverede opsparinger. Det er vigtigt at man ser sig godt for, hvis man bevæger sig ind i det marked, siger Kenneth Bach-Nielsen Kilde: euroinvestorpension.dk Du kan videresende denne artikel ved at klikke på underliggende linkKlik her for at sende et tip om denne side til en ven Kommenter denne artikel |