|
Hvad koster det at flytte min pension? Overvejer du at flytte din pensionsordning til et andet pensionsselskab eller en bank, kan du have hørt, at det er meget dyrt. Hvad koster det egentlig at flytte en ordning til et andet selskab? Prisen for at flytte en pensionsordning er blevet meget lavere de seneste år. I dag skal du betale mellem 1.000 og 1.500 kroner til det selskab, du flytter ud af. Prisen for at flytte sin pensionsopsparing ind i et nyt selskab er også generelt blevet mindre, men ikke så markant, som når du flytter ud af et selskab. Der er stor variation mellem pensionsselskaberne, og prisen til det nye selskab afhænger også af, hvor mange penge du kommer med. Derfor bør du undersøge priserne hos forskellige selskaber, inden du beslutter dig for til hvilket selskab, du ønsker at flytte din pension. En anden mulighed er at flytte pensionsordningen til dit pengeinstitut og lade dem forrente pengene. Kan det betale sig at flytte sin pensionsordning under en finanskrise? Turbulensen på de finansielle markeder har betydet negative afkast for mange, der sparer op i markedsrente, og mange pensionsselskaber har sænket kontorenten og indført kursværn på pension med gennemsnitsrente. Så er det stadig en god ide at flytte pensionsordningen? Du har fået nyt job med en pensionsordning i et andet selskab end der, hvor dit gamle firma havde en pensionsordning. Hvis du lader pensionsordningen fra dit tidligere job stå, kommer du til at betale omkostninger to steder. Derfor kan det være en god ide at flytte den til det nye selskab. De første 3 år, efter at du har fået nyt job, kan du gøre det uden at betale gebyr i det nye pensionsselskab. Gennemsnitsrente: Flyt indbetalingerne, men lad opsparingen stå, til kursværnet er ophævet Hvis du har en pensionsordning med gennemsnitsrente i et selskab, der har indført kursværn, anbefales det, at du flytter dine indbetalinger, men lader din opsparing blive stående i det selskab, du har nu, indtil kursværnet bliver ophævet. Det er nemlig alt for dyrt at flytte inden da. Du kan sagtens ordne papirarbejdet allerede nu, så opsparingen overføres, når kursværnet ophæves. Så holder din bank eller pensionsselskab øje med, hvornår det sker, og sender overførselsanmodning af sted til selskabet. Men først når kursværnet er ophævet i dit nuværende pensionsselskab. Markedsrente: Vær opmærksom på afkast og skattefradrag Hvis din pensionsordning er en markedsrente-ordning, skal du være opmærksom på, om du har haft negative afkast. Negative afkast opsparer nemlig et fradrag i pensionsafkastskatten, der modregnes i fremtidige positive afkast. Eksempelvis vil et negativt afkast på 20 procent medføre et opsparet skattefradrag på 7.500 kroner for en opsparing, der oprindeligt var på 250.000 kroner. Det fradrag forsvandt tidligere, hvis du flyttede din opsparing. Årsagen er, at det er pensionsselskabet, der er skattepligtigt, og ikke den enkelte kunde. Det ændrer sig 1. januar 2010, hvor skattepligten overgår til kunden. I den forbindelse vil kunderne kunne få fradrag for negative afkast med ved flytning. "Hvis man medtager dette ofte oversete skatteaktiv, kan det være meget fordelagtigt at flytte sin pensionsordning. Jeg er ikke i tvivl om, at når det bliver alment kendt, at der nu er en hindring mindre, vil overflytning af pensionsordninger tage fart. Man skal dog fortsat være opmærksom på kursværnet stadig opretholdes i enkelte pensionsselskaber," siger Kenneth Bach-Nielsen, direktør i euroinvestorpension.dk Hvad kan flyttes? En flytning af pensionsordningen kan ske ved hjælp af Pensionsbeskatningslovens §41 Hovedreglen er overførsel til samme eller lavere skattekode. – dvs. kapitalpension -> kapitalpension, eller kapitalpension -> ratepension eller livrente. Der kan ikke flyttes ”den anden vej.” Hovedreglen er:
Kan flyttes til:
Dette gælder også bonus. Dvs. skat 1 bonus kan ikke tilskrives skat 3. Delvis overførsel: Tilladte undtagelser:
Kommenter denne artikel
Jeg er fyldt 70, og er ikke på arbejdsmarkedet,
Jeg har en rate pension i en bank, (det vil sige jeg har 3 ratepensioner i samme bank),men har hørt at banken kun giver garanti på 700.000,
Kan jeg flytte til andre banker med nogle af ratepensionerne, så jeg får bankgaranti på disse?
Oprettet af: Jørgen Kjeldsen ja jun 19, 2010 08:48
Svar
|