Nedenstående kommentar er skrevet før den seneste aftale mellem regeringen og DF om udformningen af pensionsudligningsskatten. Den tager udgangspunkt i de oplysninger, der fremgik af den oprindelige skattereformaftale fra marts 2009.

Regneeksemplet i artiklen tjener til illustration af princippet i udligningsskatten. Det er ikke et forsøg på at vise virkningen for en konkret person.

Som led i skattereformen er det aftalt, at der skal indføres en udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Skatten sælges med den begrundelse, at der vil være en ”utilsigtet gevinst” for de pensionister, der har indbetalt til pensionsordningen og dermed opnået fradrag i skatten, mens skatten var høj. Men pensionisterne får ingen gevinst i forhold til de erhvervsaktive.

Kommentar af økonom Claus Blendstrup. Ældre Sagen

Der kan ikke være tale om noget utilsigtet, hvis man ser på de hidtil gældende principper for pensionsbeskatning, hvor indbetalingen fratrækkes efter de skatteregler, der gælder ved indbetalingen, og hvor udbetalingen beskattes med de regler, der gælder på udbetalingstidspunktet. Det var sådan, det virkede, da skatten steg op gennem 70’erne, og det var sådan daværende statsminister Poul Schlüters nedsættelse af skatten i midten af 80’erne virkede, og det var det princip, der blev fulgt i Nyrups reform i begyndelsen af 90’erne.

Hvis udligningsskatten gennemføres, indfører man et helt nyt princip for pensionsbeskatning, men man har glemt at spørge: Hvem er det, der skal udlignes i forhold til?

Intuitivt lyder det rigtig, at der må være en fordel ved fradrag med høj skatteværdi. Men den høje skatteværdi skyldes jo en høj skatteprocent, og en lav skatteprocent er mere fordelagtig end en høj. Udligningsskatten udligner ikke mellem pensionister og de nuværende og fremtidige erhvervsaktive. Den straffer pensionister med stor pensionsopsparing i forhold til nuværende erhvervsaktive, og det kalder Ældre Sagen aldersdiskrimination.

Udligningsskatten er et finansieringselement i skattereformen. Den betyder, at en mindre gruppe pensionister skal bidrage til finansieringen af skattelettelser for lønmodtagere og selvstændige. Filosofien er enkel. Hvis skatten sænkes for erhvervsaktive, vil de måske arbejde noget mere, men der er ikke grund til at spilde skattenedsættelser på pensionister. Men sig det ærligt frem for at påstå, at der er en gevinst ved at have betalt høj skat.

Virkningen af særskatten på pensionsudbetalinger kan illustreres med et forsimplet regnestykke:

I 2009 – før skattereformen – har en lønmodtager med en bruttoindkomst på 500.000 kroner, hvoraf 100.000 kroner indbetales til en pensionsordning, samme disponible indkomst som en pensionist med en pension på 400.000 kroner.

I det simple regnestykke er den disponible indkomst 164.000 kroner for begge personer.

Skattereformen betyder lavere indkomstskat for lønmodtageren, der stadig indbetaler 100.000 kroner til pension. Da en del af indkomstskattenedsættelsen finansieres af højere afgifter, reduceres stigningen i den disponible indkomst dog lidt, så den disponible indkomst kun stiger med ca. 20.000 kroner.

Uden særskatten på pensionsudbetalinger, ville pensionisten have samme stigning i den disponible indkomst som lønmodtageren. Når der indføres en særskat, der neutraliserer indkomstskattenedsættelsen, er indkomsten efter skat den samme som før skattereformen, men afgiftsforhøjelserne, som betales af alle – også pensionister – medfører lavere forbrugsmuligheder for pensionisten end før skattereformen.

Udligningsskatten er en midlertidig skat, dvs. at den falder væk på langt sigt, og så er skatten for lønmodtageren og pensionisten igen den samme. Den nuværende lønmodtager, der sparer 100.000 kroner op efter skattereformen, vil altså - når vedkommende selv engang går på pension - få samme stigning i den disponible indkomst som de, der på dette fremtidige tidspunkt er lønmodtagere. Hvorimod de, der allerede er pensionister, når udligningsskatten indføres, har mindre forbrugsmuligheder end både lønmodtageren og den fremtidige pensionist. HVAD ER DET SÅ, DER UDLIGNES?

Skattekommissionen

Tanken om en udligningsskat kommer fra skattekommissionen. Skattekommissionen foreslog imidlertid ikke en midlertidig udligningsskat, men en permanent særskat på pensionsudbetalinger over 284.000 kroner. (bortset fra førtids- og folkepension).

Begrundelsen var, at det er for fordelagtigt at spare op i en pensionsordning i forhold til beskatningen af andre former for opsparing. En højere skat ved udbetaling end ved indbetaling ville gøre det mindre fordelagtigt at spare op i en pensionsordning, selvom pensionsafkastskatten kun er 15 % mod op til 51,5 % for renteindtægter, som regeringen nu har foreslået nedsat til 42 %.

En permanent skat på pensioner ville ikke stille fremtidige pensionister bedre end nuværende pensionister, men den ville nok reducere pensionsopsparingen ret kraftigt. For personer i 50’erne, der kunne se, at deres pension ville blive så høj, at de skulle betale udligningsskat, ville det ganske enkelt ikke kunne betale sig at spare op i en pensionsordning.

Selv om skattekommissionens forslag måske ikke var helt velgennemtænkt, så er det noget helt andet end den midlertidige særskat, som regeringen og DF har aftalt, og  skattekommissionens permanente udligningsskat er i særdeleshed ikke en skat, der kan konverteres til en engangsformueskat på pensionsformuen.

Det kan være farligt at gøre det, som et udvalg af økonomer foreslår, til lov, men det er endnu farligere kun at tage halvdelen af forslaget