ANALYSE: Det er ikke noget nyt spørgsmål, med skattereformen, der trådte i kraft i år, er der lagt et loft over indbetaling på ratepension, ligesom der i mange år har været loft over indbetalingen på kapitalpension. Det har fået mange til at overveje, om de skal have en livrente; en pension, der udbetales lige så længe man lever. Økonom Claus Blendstrup, Ældre Sagen, analyserer:

De fleste af os synes ikke folkepensionen er høj nok. Derfor er vi nødt til at spare op. Når vi sparer op til pension, skal vi træffe en række valg. Hvor stor en del af min indkomst skal jeg afsætte til opsparing? Skal opsparingen ske i en pensionsordning, eller skal jeg vælge at spare op i aktier og obligationer? Skal jeg satse på fast ejendom? Skal pensionsopsparingen fordeles mellem kapital-, rate- og livsvarig pension? 

Pension og skat
Livrenten er speciel: Det er den eneste måde, vi kan sikre os en livsvarig indkomst udover folkepensionen, hvis vi ikke er tjenestemænd. Når vi skal beslutte, hvor meget vi skal spare op til pension, ved vi ikke, hvor gamle vi bliver. Skal vi spare op til 10, 20 eller 30 år, for at have midler til hele livet? Livsforsikringsselskabet ved det heller ikke, men kan nogenlunde gætte, hvor gamle vi bliver i gennemsnit. Livrenten er et væddemål med de andre medlemmer af ordningen. Du får penge, så længe du lever, men du efterlader ingenting til arvingerne.

Hvis hovedformålet med at indbetale mere til pension er, at du blot ønsker at spare i skat, er livrenten ikke nødvendigvis en god ide. Du er nødt til at være med i det forsikringsmæssige fællesskab. Hvis du ikke er interesseret i en livsvarig indkomst, er skattebesparelsen ofte ikke stor nok til dække det, du betaler for forsikringen.

Hvis du på den anden side ikke har en livsvarig pension i forvejen, skal du huske, at ”risikoen” for at leve længe er større, end de fleste tror. Livrenten kan være en god forsikring, også selvom det ikke er en skattefidus.

Har jeg et valg?
I princippet er livrenten enkel, men i praksis er der et mylder af forskellige produkter hos livsforsikringsselskaber og pensionskasser, så selv om du synes om princippet, er det ikke sikkert, at du kan finde en livrente, som du gerne vil have. Ofte er det dog ikke dig selv, der vælger.

De fleste lønmodtagere bidrager til en arbejdsmarkedspension, hvor det er arbejdsgiveren og overenskomsten, der bestemmer, hvilket selskab, der betales til, hvor meget der betales, og om pengene går til kapital- rate- eller livsvarig pension, og om der er valgmuligheder. 

Udover arbejdsmarkedspensionen har mange selv oprettet en individuel pensionsordning – typisk i en bank. Hvis du støder på ratepensionsloftet, er det ikke muligt at fortsætte indbetalingen til ratepensionen i banken uændret, og så er du nødt til at vælge fx:

·         at holde op med individuel pensionsindbetaling og vælge fri opsparing (eller kapitalpension, hvis det er muligt)

·         at tegne en livrente individuelt, men det er ofte relativt dyrt

·         at omlægge en større del af arbejdsgiverordningen til livrente, hvis det er muligt, og fortsætte den individuelle rateopsparing

Overvej dette:

·         Du skal se din økonomi nu og i fremtiden som en helhed

·         Sæt dig ind i dine nuværende pensionsordninger: Hvor stor en del af din pensionsopsparing er livsvarig, hvor stor en del har tidsbegrænsede udbetalinger, og hvornår stopper de?

·         Mange valg er allerede truffet for dig. Det begrænser din valgmuligheder, men kan også gøre det lettere at vælge

·         Kan du klare dig økonomisk når udbetalingerne fra dine tidsbegrænsede pensioner stopper? Hvis ikke, skal du overveje mere livrente

·         Du skal ikke vælge livrente, bare fordi det giver et skattefradrag

·         Det er vanskeligt at spå om fremtiden. Det der ser genialt ud i dag, kan være forkert på længere sigt, fx kan boligpriserne fald, og reglerne for skat og folkepension kan også ændre sig. Det gamle ordsprog om, at ”man skal ikke lægge alle sine æg i en kurv” gælder også for pension