|
Invester globalt og spar penge Gennem årene har pensionssektoren været præget af vanetænkning, som langt fra har været til kundernes fordel, og der har længe været behov for grundlæggende nytænkning i den måde, man skruer et pensionsprodukt sammen på. En stærkt overset investeringsmulighed i forbindelse med pension er et børshandlet verdensindeks. Et verdensindeks er én investering, hvor man investerer i alle betydelige aktier og obligationer i verden. Disse investeringer sker typisk gennem investeringsforeninger. De har ingen udgifter til dyre regnedrenge, der skal vælge værdipapirer ud, som de tror, fører til et højere afkast end det, markedet giver. For det sker sjældent, og oftest er det heldet, der afgør det. Det har også betydning for dit privatforbrug og din opsparing, der er afhængig af verdensøkonomien. Når prisen på olie går op, påvirker det priserne på mange andre varer som benzin, dagligvarer osv. Derfor er det vigtigt, at dine pensionsinvesteringer følger verdensmarkedet, så der er et match mellem udviklingen i din opsparing og priser på forbrugsgoder. Den store fordel ved at eje en lille del af hele verden er, at du på en og samme tid får en stor sikkerhed for dine penge i form af en lav risiko pga. den store risikospredning. Samtidig bibeholder du et højt afkastpotentiale fra aktier, der sikrer dig mod stigende inflation. Netop et verdensindeks, der indeholder alle verdens betydelige aktier og obligationer, har den størst mulige spredning af værdipapirer, og dermed den størst mulige reduktion af risiko uden du mister afkast Man kan derfor undre sig over, hvorfor er der så ikke er nogen banker eller pensionsselskaber som sælger og anbefaler et børshandlet verdensindeks? Det bekræfter Nationalbanken i sin 4. kvt. Rapport, 2008, hvor de skriver: ”Bankerne har et økonomisk incitament til at anbefale de aktive fonde, der typisk genererer højere indtjening til banken i form af handelsgebyrer og porteføljerådgivning.”
Et børshandlet verdensindeks købes via en investeringsforening, det er nemt og meget sikkert Og husk omkostningsbesparelserne er store, de kan hurtigt overstige en ½ million kroner på et helt pensionsopsparingsforløb. |