|
Tre klassiske fejl du laver på pensionen - 3
Af Rune W. Sørensen, uvildig økonomisk rådgiver fra virksomheden miranova.dk Klassiske opsparingsfejl - 3 Undlad at lave investeringsfejl på din pension: spred risikoen og tro ikke, at du er bedre end de andre til at investere. Som opfølgning til artiklen i sidste uge der handlede om at klamre sig til dårlige aktier, have høje handelsomkostninger, vente til aktiemarkedet falder til ro sætte hele pensionen i kontanter handler ugens artikel om at lade være med at tro, at du kan skabe et højere afkast end markedsafkastet og få spredt risikoen fornuftigt. Femte fejl – risikospredning I diagrammet kan du se en normal familieøkonomi. Der er et hus til en værdi af tre millioner kroner, et sommerhus til en million og halvanden million på pensionen, der er placeret ligeligt mellem aktier og obligationer. Her er over halvfjerds procent økonomien investeret i ejendom. Risikoen er koncentreret i ejendomspriserne, og det er ikke god risikospredning. Køb derfor kun sommerhus, hvis du bruger det meget selv og ellers værdipapirer, hvis du vil investere. Investerer du i aktier og obligationer frem for ejendomme, benytter du dig af den fordel, at aktier, obligationer og ejendomme kursmæssigt går i hver sin retning., mens hus og sommerhus følger hinanden langt tættere. Falder ejendomspriserne er det skidt for din økonomi, fordi så meget af formuen er placeret her. Syvende fejl – tror du, at du kan slå markedet? Nykredit viste i 2008, at privatpersoner et meget lavere afkast sammenlignet med markedet for danske aktier fra 2004-2008, når de på egen hånd handler aktier. C20 indekset med danske selskaber steg 77 % i perioden, og private investorer fik kun 6 procent i afkast! Den uafhængige universitetsøkonom Brad M. Barber fra UC Davis har også påpeget, hvordan private investorer klarer sig væsentligt dårligere end professionelle investorer. Ottende fejl – du handler aktier når markedet allerede er gået op Professor Brad M. Barber har ligeledes vist , at privatpersoner sætter flere penge i investeringsforeninger, når aktierne allerede er steget. Det gør, at du går glip af afkast, fordi du kommer for sent i gang. Niende fejl – du sælger ud når markedet rammer bunden Denne fejl minder om fejlen om at købe når markedet er gået op. Private investorer sælger ofte ud, når kurserne er faldet kraftigt – ofte fordi det er en stor overraskelse, at aktier er så risikable som de er. Eksempelvis er de færreste klar over, at en bred samling aktier kan falde op til omkring 40 % på et år. Hvor meget mere kan du få ud af din opsparing? Du kan også få beregnet, hvor meget mere du kan få ud af din opsparing med lavere omkostninger. Vi har i Miranova har gjort meget ud af at designe værktøjet, så det er nemt og intuitivt at anvende. Du kan f.eks. indsætte forskellige beløb på dine investeringer i programmet, og du vil straks få et skræddersyet overblik over din investeringssituation. Tag testen her og få tilsendt svaret på din e-mail. Du kan læse mere om at få økonomisk rådgivning om din pension af Rune Wagenitz Sørensen på http://www.miranova.dk/oekonomisk-raadgivning Kontakt Rune Sørensen |