|
|
Du mister skattefradraget for det overskydende beløb, hvis du indbetaler mere til ratepension og/eller ophørende livspension end det nye loft på 100.000 kr. - medmindre du overfører det overskydende beløb til en livspension. Loftet, der er indført som en del af skattereformen, gælder vel at mærke for alle dine indbetalinger til ratepension og/eller ophørende livspension, også indbetalinger i andre pensionsselskaber og banker. Ligesom loftet for kapitalpension.
Automatik i PFA
For private ordninger alene overfører PFA automatisk eventuelle overskydende beløb til livspension.
Du skal selv oplyse om indbetalinger i andre selskaber
Hvis din pensionsordning i PFA har depotsikring, skal vi dog fortsat som minimum have 20.000 kr. i årlig indbetaling til ratepension for at fastholde depotsikringen. Og arbejdsgiverordninger har fortrinsret frem for private ordninger.
Hvis du overskrider loftet
Loven giver mulighed for, at overskydende beløb kan betales tilbage eller blive stående som en pensionsindbetaling uden fradragsret. Kun få virksomheder med pensionsordning i PFA har valgt at ændre pensionsaftalen, så den giver adgang til tilbagebetaling og/eller indbetaling uden fradragsret. Den pensionsansvarlige i virksomheden kan oplyse, om det gælder for din ordning.
Kilde: PFA |