25 mia. kr. Så meget betaler danskerne sammenlagt i år for at få forvaltet pensionsopsparinger, lyder buddet fra to af landets uafhængige pensionseksperter.
Det skriver dagbladet Børsen.
"Danskerne har godt og vel 2500 mia. kr. i pensionsopsparinger i øjeblikket, og konservativt sat, så betaler kunderne omkring 1 pct. i årlige omkostninger for at administrere opsparingerne," siger Gerner Abildtrup, partner i rådgivningsvirksomheden bedstpension.dk.
Jørgen Svendsen, aktuar og indehaver af virksomheden Olympic, bakker op om beregningen og understreger, at den ene procent dækker over alle omkostninger - både administration og investeringsomkostninger - i alle former for pensionsopsparinger.
Dermed er alt fra den obligatoriske opsparing i ATP, kommercielle pensionsselskaber og bankpuljer talt med.
"Selvom ATP eksempelvis har lave omkostninger, så er der nogle af de andre selskaber, som næsten når op på 3 pct. i årlige omkostninger, så det er et bredt spektrum," siger Jørgen Svendsen.
Log på og læs hele artiklen i den elektroniske udgave af dagbladet Børsen.
Tilbage