ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Beregn din særskat på pfa.dk

Af: Redaktionen



Særskatten på høje pensionsudbetalinger skaber usikkerhed hos pensionsopsparere og pensionister.

 

PFA Pension er som de første klar med en beregner på hjemmesiden pfa.dk. Her man alle lynhurtigt få overblik over, hvor meget man skal betale i udligningsskat i de kommende år.

 

"Det er vigtigt at få skabt ro og sikkerhed for den enkelte om særskattens konsekvenser. Derfor har vi lavet en beregner, hvor alle på under et minut kan få beregnet deres egen særskat. Det er reelt langt de færreste, der bliver ramt af særskatten på høje pensionsudbetalinger. Vores beregninger kan give vished," siger public affairs direktør Thomas Torp fra PFA Pension.

 

Beregneren viser fx, at hvis man er på pension i dag og har en pensionsudbetaling på 350.000 kr. årligt plus folkepension og ATP, så skal man betale 4.600 kr. i skat om året i perioden 2011-14, hvorefter skatten løbende aftrappes. Man skal i alt betale 29.900 kr. i skat i hele perioden frem til særskatten er udfaset i 2020. Hvis man er gift og ens ægtefælle har en pension på 250.000 kr., så slipper man med i alt 20.900 kr. i særskat.

 

"Vores fokus er nu på at rådgive vores kunder om, hvordan de kan mindske deres særskat. Det kan man fx ved ændring af ratepensionen fra 10 til 15 eller 20 års udbetaling eller ved omlægning til en livsvarig pensionsordning," siger Thomas Torp, der oplyser, at PFA Pension i den kommende tid vil kontakte alle kunder, der vurderes at blive pålagt særskat.

 

PFA Pensions beregner kan findes på pfa.dk, hvor der også er information om mulighederne for at reducere sin egen særskat.




Tilbage