|
|
Januar er en af de bedste måneder for aktieinvestorer. Måneden har nemlig en tendens til at give et højere afkast end alle andre måneder.
Likviditet på markedet Januar-effekten dukkede første gang op som et begreb i et amerikansk magasin i 1983. I sin enkelthed dækker effekten over det faktum, at januar typisk byder på højere afkast på aktiemarkederne.
Sælg i december En anden årsag kan være skattesalg. Har man tabt på sine aktier, kan det være en god idé at sælge i december, så man kan fratrække et eventuelt tab i kursgevinster inden årsskiftet.
I januar køber investorerne så aktierne tilbage. Det er med til at skabe et købspres, der presser kurserne op.
Fornuft bag tesen Tallene for januars afkast kan også være en tilfældighed, men både Michael Borre og Peter Falk-Sørensen mener, at der er fornuft bag tesen om, at januar typisk vil ende positivt.
»Likviditet er utrolig afgørende for aktiemarkederne. Det så vi bl.a. under krisen, hvor der ingen likviditet var. Da faldt markedet drastisk. Med mere likviditet på markederne i januar, vil det have en effekt på kurserne,« siger Peter Falk-Sørensen. Januar-effekten ser ud til at være kommet for at blive, selv om den efterhånden er kendt af de fleste aktiehandlere. Og det kan private investorer udnytte.
December rykker Tænker flere i at udnytte januar-effekten kan det betyde, at effekten kan komme tidligere. I udlandet ser man en tendens til, at december også er en af de bedste måneder på aktiemarkederne. Men set ud fra et likviditetssynspunkt, vil januar altid være måneden med flest penge på markederne. |