ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Din SP-opsparing kunne give større overskud

Af: Redaktionen



Det helt store samtaleemne ved de fleste middagsborde over sommeren har uden tvivl været muligheden for at hæve de penge, som over 3,2 millioner danskere i årene 1998 til 2003 indbetalte til den særlige pensionsopsparing SP. I gennemsnit står der 14.500 kroner på kontoen.

Opsparingen er for de som har valgt at hæve dem, er uden tvivl sket på det værst tænkelige tidspunkt. De negative afkast i 2008 og 2009 har barberet mange penge af opsparingen. Nye beregninger viser at hvis man ikke havde valgt at hæve opsparingen nu men ventet til sidst på året, kunne man have tjent en stor del af det negative afkast ind igen.

ATP, der administerer SP-pengene, oplyser nu, at der er overskud på alle konti, hvis man ser på det over hele løbetiden fra 1998 til 2008.

"Set over hele SPs levetid – det vil sige perioden 1998-2008, som ud over den nuværende økonomiske krise også omfatter aktiekrisen i 2001 og 2002 – har SP opnået en samlet gennemsnitlig afkastprocent efter skat på 3,2 procent," skrev ATP tidligere på året i et nyhedsbrev.




Tilbage