ForsidePensionsBeregningPensionsReglerPensionsMarkedPensionsRådgivningPensionsForumArtiklerNyhederOm EIP / Kontakt
Søg i Regler, Nyheder og Artikler
Udvidet søgning



Engangsudbetaling fra SKAT på vej

Af: Redaktionen



Pensionskunder mister afkast, fordi beskatningen lægges om. Derfor har Folketinget besluttet, at de som kompensation skal have et engangsbeløb udbetalt.

 

Mange kunder får i løbet af november måned et brev fra deres pensionsselskab om, at de får et engangsbeløb tilbage fra SKAT. Det drejer sig om en kompensation, der er opstået, fordi afkast af ejendomme, som pensionsselskabernehar købt før 1986, og afkast af indeksobligationer nu skal beskattes med 15 pct. - den såkaldte PAL-beskatning. Hidtil har afkastet af begge investeringer været friholdt for beskatning.

 

"For vores kunder betyder det, at de fremover får reduceret deres afkast, fordi der nu ryger 15 pct. i skat," siger kommunikationschef Hans Dam, AP Pension. "Derfor har Folketinget besluttet, at de skal have et engangsbeløb som kompensation."

 

Dette engangsbeløb beregnes ud fra, hvor meget de pågældende ejendomme og indeksobligationer fylder som investering i hver kundes pensionsopsparing. I gennemsnit udgør kompensationen knap 0,2 pct. af opsparingen for kunder med en traditionel pensionsordning med depotrente. SKAT overfører pengene til pensionsselskaberne, som sender dem videre til kunderne.

 

"Vi fortæller vores kunder, der har en pensionsordning, at det nemmeste er, at de ikke gør noget. Så sætter vi bare kompensationen ind på deres ordning, og det koster dem ikke en krone," forklarer Hans Dam. "Skal pengene derimod udbetales, er det lidt mere kompliceret. Så tager vi et gebyr på 240 kr. og tilbageholder som udgangspunkt 60 pct. i skat".

 

Alle kan vælge at få pengene udbetalt, bortset fra pensionister. De skal have dem udbetalt og skal derfor også betale afgift og skat. Ønsker man at få pengene overført til et andet pensionsselskab, skal man betale gebyret på 240 kr.




Tilbage