Med udsigt til, at hver tredje ansatte over 50 år i sundhedssektoren kan gå på pension i løbet af 10 år, er PKA nu parat til at lancere en fleksibel alderspension. Målet er at give de ansatte mulighed for at blive flere år på arbejdsmarkedet.

På arbejdsmarkedet eller på pension. Denne ”enten-eller” tanke om arbejdsmarkedet er udpræget hos mange. Men blandt PKA’s godt 240.000 medlemmer inden for social- og sundhedssektoren er der et ønske om, at det skal være ”både og”.

For at imødekomme medlemmernes ønske om at blive flere år på arbejdsmarkedet er PKA nu ved at lancere en fleksibel alderspension. Ordningen vil betyde, at medlemmer over 65 år får to nye muligheder:

§ Delpension, som kan være et økonomisk supplement til deltidsarbejde - kan forlænge den mulighed, der ligger i den fleksible efterløn.

§ Pause i udbetalingen, hvor medlemmerne kan sætte alderspensionen i stå, hvis de vil arbejde helt eller delvis ved siden af.

Fælles for begge muligheder er, at medlemmet fortsat vil indbetale pension til PKA.

Hver tredje kan gå på pension
Der er tydeligvis behov for at gøre noget for at motivere de ansatte til at blive længere på arbejdsmarkedet. Tal fra PKA viser samlet set, at ca. 55.000 af PKA’s erhvervsaktive medlemmer, svarende til 34 % inden for social- og sundhedssektoren, kan gå på pension i løbet af 10 år. For mange af faggrupperne under PKA har det tal været støt stigende siden 2006.

Det gælder blandt andet for sygeplejerskerne. I 2006 kunne godt hver fjerde, 26 %, forlade arbejdsmarkedet inden for 10 år. I dag kan mere end hver tredje sygeplejerske, 34 %, inden for 10 år sige farvel. Inden for sundhedssektoren er det ikke kun sygeplejerskerne, der i stor stil kridter banen op til pensionisttilværelsen.

Blandt bioanalytikere har flere end fire ud af 10 muligheden for at gå pension inden for 10 år, og blandt lægesekretærer er det hver tredje.

Note: Medlemmerne, der kan forlade arbejdsmarkedet i løbet af de næste 10 år, er i dag over 50 år. Erhvervsaktive = bidrag indbetales via arbejdsgiver eller som selvbetaling evt. med beskæftigelse uden for overenskomstområdet.

Tilbagetrækning kan udskydes
Men selvom de overvejer at gå på pension, behøver de ansatte i social- og sundhedssektoren ikke være tabt for arbejdsmarkedet. De kan godt motiveres til at arbejde flere år end planlagt, hvis gradvis tilbagetrækning er mulig, og økonomien kan hænge sammen. En tidligere undersøgelse blandt 1.000 medlemmer i PKA har slået fast, at i stedet for at stoppe helt på arbejdsmarkedet, vil seks ud af 10 adspurgte medlemmer således ”helt sikkert”” eller ”kraftigt overveje” at arbejde nogle ekstra år, hvis det var muligt at få suppleret indkomsten ved at få udbetalt pension samtidigt.

”Muligheden for fleksibel alderspension er kommet i stand, fordi medlemmerne meget klart har givet udtryk for, at det er noget de ønsker – ikke bare i undersøgelsen, men også på de årlige generalforsamlinger. Derfor har vi arbejdet målrettet med den model, som medlemmerne skal tage stilling til på forårets generalforsamlinger,” siger adm. direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, og tilføjer:

”Jeg tror, de fleste kan blive enige om, at der skal gøres noget for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis fleksibel alderspension kan motivere vores medlemmer til at udskyde pensionen og arbejde nogle ekstra år, så vil det være positivt både for samfundet, men også for den enkelte, der bevarer tilknytningen til arbejdspladsen og samtidigt sparer mere op til pensionen,” siger Peter Damgaard Jensen.

Han understreger, at årsagen til, at tidspunktet for at kunne benytte sig af fleksibel alderspension er sat til 65 år, skyldes at man fra PKA’s side ikke vil konkurrere med efterlønnen. Delpension fra PKA skal dermed opleves som en naturlig forlængelse af den nuværende mulighed for fleksibel efterløn, der gælder frem til folkepensionsalderen.

Arbejdsgivere skal tage ansvar
Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet mener, at det er meget vigtigt med en fleksibel pensionsalder for at motivere ansatte til at blive længere på arbejdsmarkedet.

”Men det kan ikke stå alene. Arbejdsgiverne bliver nødt til at indføre en seniorpolitik og konstruere nogle jobs med indhold, ellers gider folk jo ikke blive lidt ekstra på en arbejdsplads. Samtidigt skal der være en sammenhæng mellem krav og ressourcer. Sygeplejersker fx føler sig som jaget vildt på arbejdspladserne, fordi de skal løbe hurtigere hele tiden, og de elendige arbejdsforhold slider dem ned. De hverken kan eller vil arbejde længere under de forhold,” siger Per H. Jensen.  

Han efterlyser et større ansvar fra arbejdsgivernes side. Han har tidligere undersøgt, hvordan arbejdsgivernes handlemåder påvirker 60-64-åriges tilbagetrækning.

Blandt efterlønsmodtagerne rapporterede kun 20 %, at deres tidligere arbejdsgiver havde gjort noget for at fastholde dem på arbejdsmarkedet, men at de trods dette havde valgt at gå på efterløn. Til gengæld svarede 80 % af de beskæftigede 60-64-årige, at deres arbejdsgiver aktivt havde gjort noget for at fastholde dem.

”Mange ældre vil gerne blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, men arbejdsgiverne skal aktivt gøre noget for at fastholde dem, ellers kommer de fleksible ordninger, som PKA’s, ikke til at virke,” mener Per H. Jensen.

Personalemangel skal forhindres
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er enig med Per H. Jensen i, at arbejdsgiverne skal væk fra kun at tænke økonomisk kortsigtet, hvis den massive personalemangel skal forhindres.

”Det er en voldsom stor gruppe, der kan gå på pension inden for 10 år. Meget større end gruppen af nyoptagene kan fylde ud. Arbejdsgiverne er vigtige samarbejdspartnere, hvis den udvikling skal vendes, og for at det skal lykkedes, så er man på arbejdspladserne nødt til at inddrage de ansatte i at blive nogle ekstra år. Gør man det, så er jeg sikker på, at man kan få mange til at blive længere, end de ellers vil,” understreger Grete Christensen.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, giver kritikerne ret i, at arbejdsgiverne skal være opmærksomme på, hvilken fleksibilitet man kan tilbyde de ansatte:

”Vi kommer til at mangle folk, så der er ingen diskussion om, at vi skal gøre, hvad vi kan for at holde de ansatte flere år på arbejdsmarkedet”.