ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Flere burde pleje deres pensioner på egen hånd

Af: Redaktionen



Det er dyrt og uforståeligt, at have pensionspenge i en bank eller et pensionsselskab. Flere burde gøre det hele selv, og dermed spare store summer, mener flere eksperter.

 

Tusindvis af danske pensionsopsparere snyder sig selv for formuer, fordi de lader banker eller pensionsselskaber styre deres pensionspenge på kapital- eller ratepensioner.

 

Mange kunne med fordel investere selv og på egen hånd i et bredt udpluk af aktier og obligationer - eller vælge andre billige løsninger.

 

»Man skal så bare købe nogle gode solide aktier. Eksempelvis A. P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Novozymes, Danske Bank og den slags, og så gemme dem væk. Det gælder om at glemme alt om, hvor de ligger i kurs om en måned, eller et halvt år. Det kan ingen forudse. Men om 10 eller tyve år er de med sikkerhed steget ganske pænt. Hvis aktier på lang sigt ikke klarer sig bedre end obligationer, går verden i stå,« siger Bjarne Jensen. »Med pensionspenge skal man ikke handle ret meget. Faktisk skal man næsten slet ikke handle. Man skal købe og beholde. Gemme det væk og lade være med at bekymre sig om, hvad der sker på kort sigt, så det er så absolut ikke noget med vild spekulation eller kortsigtede handler, han opfordrer til.

 

Investeringschef Henrik Arnfred fra fondmæglerselskabet Investering & Tryghed i Herning, styrer flere puljer med aktier og obligationer for folk, der investerer enten med pensionspenge eller frie mider.

 

»Omkostningerne med alt medregnet er på 0,5 procent om året i vores puljer. Det er langt under, hvad det koster at stå i en investeringsforening, en pensionspulje eller en linkordning,« siger han.

 

Flere eksperter skønner, at over to mio. danskere har en kapital- eller ratepension, som de frit kan overtage forvaltningen af. De resterende pensionsordninger er typisk bundet via en arbejdsgiver til bestemte selskaber.

 

»Mange ved ikke, at de har mulighed for at styre deres pensionspenge selv. Men det er jo folks egne penge, så mange kan bestemme mere over deres pension, end de selv tror,« siger Bjarne Jensen.

 

I en typisk dansk bank koster det let 5.000 kr. om året i rene udgifter til administration at have eksempelvis 500.000 kr. placeret en pulje med udenlandske aktier. Prisen er lavere, hvis man vælger puljer med danske aktier eller obligationer. .

 

Dansk Aktionærforening har regnet ud, at de omkostninger, som det koster at købe og at eje f.eks. investeringsbeviser, pulje eller unit link-ordninger, nemt kan føre til, at man går glip af halvdelen af ens pensionsafkast.

 

Benytter man en pensionsordning med f.eks. blot 1,5 pct. i anskaffelsesomkostning og to pct. i årlige omkostninger, vil man over 30 år - og med et gennemsnitligt årligt afkast på seks pct. - reducere sit nettoafkast af opsparingen med over 50 pct. - eller helt præcist 52,13 pct., viser udregninger.

 




Tilbage