|
|
Nu har ATP-direktør Lars Rohde selv trukket sine SP-penge ud. Han opfordrer andre til at gøre det samme.
Det bliver gradvist dyrere at lade sine penge stå i den særlige SP-ordning, fordi omkostningerne pr. konto stiger. Desuden er der skattefordele ved at trække pengene ud i år frem for næste år. Det er baggrunden for, at ATP-direktør Lars Rohde, der ellers har været ansvarlig for forrentningen af SP-midlerne, nu også har valgt at trække sine penge ud af den pengetank, der blev tømt for at sætte gang i dansk økonomi tidligere på året.»Efter min opfattelse er der stærke incitamenter for den enkelte til at trække pengene ud. Dels på grund af skat, og dels på grund af omkostninger.«
Dyrere administration
Lars Rohde peger på, at det omkostningsmæssigt bliver mindre og mindre attraktivt at have penge stående, fordi der bliver færre og færre konti til at betale omkostningerne. Samtidig har de konti, som er tilbage, et gennemsnitligt mindre indestående, argumenterer Lars Rohde. Det andet punkt er skatten, der giver tilskud til, at danskerne trækker pengene ud nu frem for næste år. Det skyldes, at der ved udbetaling i år er sat en lavere skattesats, så man betaler 35 pct. i skat ved beløb på mindre end 15.000 kr. og 50 pct. i skat på beløb større end 15.000 kr. Normalt skal man betale indkomstskat af udbetalingerne.
Skattefordel
»Der er et stort skattemæssigt incitament til at trække penge ud af SP,« siger Lars Rohde.
Kilde: JP |