|
|
 Forskning fra Handelshøjskolen ved Århus Universitet, viser, at såvel mænd som kvinder vægter helbredet højere end økonomi, når de bestemmer, hvornår de vil trække sig fra arbejdsmarkedet. Problmet er, at mange selv leger læge og stiller diagnosen, skriver DR Penge.
Forskerne mener, at det må indgå i debatten om bl.a. efterlønnen, hvor det netop overvejes at tilbyde en økonomisk gulerod til seniorer, som tager et par ekstra års arbejde. Dermed ikke sagt, at økonomisk bonus for folk, som bliver længere på arbejdsmarkedet, ikke virker, men ifølge professor Nabanita Datta Gupta fra Handelshøjskolen, der sammen med seniorforsker Mona Larsen fra SFI står bag forskningen, kan politikere og arbejdsgivere, ud over økonomiske gevinster, med fordel få professionelle til at diagnosticere de ansattes helbredsproblemer.
Nogle gange leger seniorerne nemlig selv læge. De stiller selv diagnosen, og de kan komme til at overdrive, hvor skidt de har det, mener professor Gupta.
‐ Når danske mænd og kvinder beslutter sig for at gå på pension, bruger de i ny og næ visse selvdiagnosticerede skavanker som rationale for beslutningen. Dermed opstår der en risiko for, at diffuse og ikke‐klarlagte symptomer gøres langt mere alvorlige, end de egentlig er, siger Nabanita Datta Gupta til DR Penge.
Hun understreger, at det naturligvis ikke betyder, at arbejdsgivere skal betvivle medarbejdere med problemer. Men med viden om, hvilke skavanker der med fordel kan undersøges grundigere, kan folk blive længere tid på arbejdsmarkedet. Alt efter hvad folk fejler, kan der være flere års ekstra arbejdskraft ved en konkret diagnose.
Forskningsresultaterne viser, at indflydelsen på en planlagt tilbagetrækningsalder varierer en hel del alt efter, om de fysiske problemer er selv‐rapporterede eller diagnosticerede.
‐ Med f.eks. slidgigt, rygproblemer og muskel‐ og ledsmerter er der mellem halvanden og to års forskel i forhold til folks planlagte pensionsalder. Selvom det måske virker underligt, at folk, som får stillet en diagnose ved indlæggelse, bliver længere tid på jobbet, kan det skyldes, at de selv‐rapporterede skavanker opfattes som værre, end de egentlig er. Det kan have noget med usikkerhed at gøre pga. manglende udredning, siger Nabanita Datta Gupta.
Undersøgelsen er baseret på data fra Ældredatabasen: Besøgs‐ og telefoninterviews med cirka 3000 danskere fra årgangene 1940 og 1945, som blev interviewet i 1997 og igen i 2002. Disse data er senere blevet koblet med omfattende registerdata om diagnoser ved hospitalsindlæggelse fra Sygehusbenyttelsesregisteret.
Kilde: DR Penge
|
