Mange højtuddannede bruger efterlønsordningen som pensionsopsparing. De indbetaler til efterløn, men bliver til de er 65 år og hæver den skattefrie præmie. Professor kalder ordningen for ekstrem generøs.

Efterlønsordningen bliver især brugt af mange højtuddannede som pensionsopsparing. 57 pct. af alle højtuddannede, der er berettiget til efterløn, arbejder til de er 65 år og hæver den skattefrie bonus. For ufaglærte, faglærte og folk med korte og mellemlange uddannelser er det kun omkring hver fjerde, der hæver den skattefrie bonus. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.

Den skattefrie bonus skulle få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men den effekt har bonussen ikke for de højtuddannede, mener Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg.

- Den skattefrie efterlønsbonus får ikke flere ingeniører eller andre højtuddannede til at blive længere i arbejde. Det er i forvejen den gruppe, som bliver længst på arbejdsmarkedet. De ville blive på arbejdsmarkedet alligevel, siger Morten Thiessen.

En stor gulerod
Den skattefrie bonus fra efterlønsordningen er markant større end det beløb, folk selv kunne spare op. Bonussen giver omkring 40 pct. mere udbetalt, end hvis efterlønsbidraget blev indbetalt på en ratepension. Det viser en ny beregning fra Forsikring & Pension.

- Samfundsøkonomisk er det en stor gevinst, når folk går senere på pension. Men efterlønnen og bonusordningen er ekstrem generøs og meget dårligt målrettet. Det er en meget stor gulerod at give til folk, der alligevel var blevet i job, siger professor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

Visitering til efterløn
Den økonomiske fordel ved efterlønsbonussen vil blive mindre eller helt forsvinde for de højtuddannede, hvis størrelsen på efterlønsbidraget blev afhængig af ens indkomst. Men Nina Smith afviser den model for at få højtuddannede væk fra efterlønsordningen.

- Efterlønsordningen var tænkt til de nedslidte på arbejdsmarkedet. Den eneste rigtige måde at opnå det på er, at man skal visiteres for at kunne få efterløn. Men det er en politisk beslutning, siger Nina Smith.

Efterløn giver bagslag
Efterlønnen er ikke bare dyr for samfundet. Den medvirker også til at skubbe de medarbejdere ud af arbejdsmarkedet, som egentlig gerne ville blive, mener Ingeniørforeningen.

- Efterlønnen gør, at arbejdsgivere mange gange opfatter medarbejdere på vej mod 60 år, som klar til at trække sig tilbage. De har markant sværere ved at få efteruddannelse, og de bliver opfattet som nemme at fyre, fordi de bare kan gå på efterløn, siger Morten Thiessen.