ForsidePensionsBeregningPensionsReglerPensionsMarkedPensionsRådgivningPensionsForumArtiklerNyhederOm EIP / Kontakt
Søg i Regler, Nyheder og Artikler
Udvidet søgning



Ingen særskat på store pensioner før 2011

Af: Redaktionen



En særskat på store pensioner skulle have været indført fra nytår som et led i den nye skattereform. Men den er nu udskudt, så den formentlig først træder i kraft fra 2011.

 

Tusindvis af nuværende og kommende pensionister kan ånde lettet op – indtil videre.Det er således først fra og med 2011, at regeringen vil indføre en særlig skat på 7,5 procent på store pensioner, som når op over grænsen for, hvornår der skal betales topskat.

 

Det er ellers tidligere blevet varslet, at en såkaldt »udligningsskat« på 7,5 procent skulle indføres fra og med 2010 i forbindelse med, at den nye skattereform træder i kraft fra nytår. Men på de forskudsopgørelser for 2010, som netop er sendt ud, optræder ingen udligningsskat.

 

Særlig rådgiver i Skatteministeriet Peter Høyer siger da også, at skatten er udskudt.

 

»Planerne om at indføre en særlig skat på store pensioner er ikke droppet. Men vi har ikke kunnet nå at skrue en model sammen på den rigtige måde i år, fordi der er tale om et teknisk meget vanskeligt område. Men vi regner med, at der kommer en brugbar model til næste år, så skatten kan træde i kraft fra og med 2011,« siger Peter Høyer.




Tilbage