ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Investeringsforeninger for dyre i drift

Af: Redaktionen



Slap konkurrence kan på sigt koste en fjerdel af afkastet i investeringsforeningerne.

 

De danske investeringsforeninger er omkring 25 procent eller over en milliard kroner for dyre i drift. Det er en af Konkurrencestyrelsens konklusioner om markedet for investeringsforeninger i årets konkurrenceredegørelse.

 

Investeringsforeningernes afdelinger for aktier koster i gennemsnit omkring 2,0 procent af formuen årligt i omkostninger, mens afdelinger med obligationer ligger på 1,3 procent. Det løb i 2007 op i 4,2 milliarder, som kundernes afkast blev beskåret med.

 

Opsparing er ofte en langsigtet affære, og Konkurrencestyrelsen påpeger, at omkostningerne på sigt nemt kan ende med at sluge en fjerdedel af afkastet.




Tilbage