|
|
”Alderdommen skal vi selv betale for” ANALYSE fra PKA: På grund af den økonomiske krise forventer især yngre kvinder i den offentlige sektor selv at skulle betale for alderdommen i højere grad end i dag. Mange vil derfor spare ekstra op til pensionen.
På trods af en god arbejdsmarkedspension, så har den økonomiske krise med besparelser, nedskæringer og fyringer har ikke gjort dem specielt optimistiske på fremtiden. Et flertal af PKA’s 245.000 medlemmer inden for social- og sundhedssektoren, hvoraf 90 pct. er kvinder, er bekymret for deres fremtidige tilværelse som pensionist, fordi den nuværende økonomiske krise har afsløret, at samfundet ikke har uanede ressourcer. Det viser en ny undersøgelse PKA har foretaget blandt 1.000 medlemmer af de 8 pensionskasser i alderen 25-50+.
Yngre vil spare op
Finansieringsklemme
”Der sker ændringer i samfundet, som ikke kun skyldes den aktuelle krise men også det faktum, at vi bliver flere ældre samtidigt med, at der bliver færre unge til at finansiere velfærdssamfundet. På længere sigt hænger det jo ikke sammen, og der vil derfor komme en finansieringsklemme, hvis vi stadig vil have de samme velfærdsydelser i dag. Vil vi det, skal det finansieres via brugerbetaling eller forsikringsordninger, som vi allerede ser det med sundhedsforsikringer,” siger Ove K. Pedersen.
Supplerende opsparing fornuftig
”Jeg ville selv gøre som jeres medlemmer – også fordi jeg ikke tror at folkepensionen og ATP vil dække mine behov, når jeg bliver pensionist.”
PKA’s medlemschef Britt Brandum er enig med Ove K. Pedersen.
”Hvordan velfærdssamfundet ser ud i fremtiden, er jo op til politikerne. Med en arbejdsmarkedspension hos PKA er man som udgangspunkt godt stillet til den tredje alder. Men for en del medlemmer kan det være fornuftigt at spare supplerende op til pensionen, hvis man har haft ”huller” i pensionsindbetalingen på grund af barsel eller deltidsarbejde. Og det gør vi medlemmerne løbende opmærksom på,” siger Britt Brandum.
|