|
|
 Arv ender i de forkerte lommer, fordi kun få udnytter den nye arvelovs muligheder.
Kun få tusinde danskere har oprettet et nyt testamente, siden den nye arvelov trådte i kraft i 2008. Det bekymrer forskerne. De mener, at op mod en halv million danskere bør ændre deres testamente eller se at få oprettet et.
Kortvarigt bølgeskvulp Alligevel viser nye tal fra Centralregisteret for Testamenter, at antallet af dokumenter til mappen - som både omfatter, nye, slettede og ændrede testamenter - sidste år kun steg med godt 9.000. Og de første ni måneder af i år tyder på, at det blot var et kortvarigt bølgeskvulp.
»Det overrasker mig, at der ikke er flere. Der er utroligt mange flere, der burde få gjort noget. Jeg har tidligere sagt, at 200.000 testamenter burde ændres efter den nye lov, og at yderligere 350.000 personer burde få oprettet et. De tal gælder desværre stadig,« siger Finn Taksøe-Jensen, der er Danmarks førende professor i arveret, og som var en hovedkraft i arvelovskommissionens arbejde.
I dag er han gået på pension fra Københavns Universitet, men rådgiver fortsat i arvespørgsmål.
Langt fra alle Godt 400.000 danskere har i dag oprettet testamente. Ifølge forskerne burde en god del af dem være par, der lever sammen uden at være gift, eller moderne familier med dine, mine og vores børn. Men langt fra alle er dækket.
Professor Rasmus Feldthusen, Københavns Universitets juridiske fakultet, siger, at antallet af nye testamenter virker lavt.
»Folk har ikke oprettet testamenter i det omfang, det var forventeligt. Og formentlig ville der være mange flere, hvis folk kendte konsekvensen af den nye arvelov,« siger Rasmus Feldthusen.
For dårlig kampagne Han peger på, at den lovede kampagne om den nye arvelov fra Justitsministeriets side endte med en lille pjece på ministeriets hjemmesider og på bibliotekerne.
»Man kunne godt have ønsket sig en bedre oplysningskampagne, så ikke mindst samlevende par var blevet klar over mulighederne i den nye lov,« siger Rasmus Feldthusen.
Tilfældigheder Ret & Råd kørte en møderække, hvor mange danskere fik tjekket, om testamentet burde ændres. Advokat i Ret & Råd Ishøj Birgitte Harring-Lund siger, at der var travlt i begyndelsen af 2008.
»Men de fleste overlader fortsat deres nærmestes økonomiske fremtid til tilfældighederne. Sikringen af ens ægtefælle er blevet større med den nye arvelov. Men samlevende er desværre lige så ringe stillet som før uden et testamente. Den efterladte risikerer at måtte gå fra hus og hjem, fordi alle penge går til nærmeste slægtsarving,« siger Birgitte Harring-Lund.
Den nye arvelov giver danskerne bedre muligheder for at sikre, at de godt 600 mia. kr. arv, der fordeles årligt , går til de rette arvinger. Tvangsarven til børn og ægtefæller er reduceret. Og samlevende kan sikres næsten lige så godt som ægtefæller. Men ikke uden et testamente.
|
