|
|
 Private opsparere risikerer at gå glip af oplevelser eller frihed, fordi de mangler en klar strategi for deres livsøkonomi.
Mange private sparer op i blinde eller planlægger deres livsøkonomi ud fra nogle få råd, de har fået i banken eller hos realkreditselskabet. De mangler en klar strategi og risikerer at spare meget op på tidspunkter, hvor de godt kunne bruge flere penge - og at ende med en stor formue på et tidspunkt, hvor de kunne klare sig for mindre.
Statsautoriseret revisor Gregers Paulsen og partner i firmaet BDO ScanRevision mener, at mange danskere forsømmer i tide at få gået deres privatøkonomi grundigt efter.
»Mange lønmodtagere lever en travl hverdag og udskyder nogle vigtige økonomiske beslutninger. De får ikke taget stilling og går dermed glip af oplevelser og frihed, de enten selv kunne have haft, eller som de kunne have givet deres børn,« siger Gregers Paulsen.
Plan for livets faser
Ifølge ham shopper mange private rundt mellem forskellige og tilsyneladende fornuftige opsparingstilbud og investeringer uden at have et mål og en klar plan for, hvordan de ønsker at leve i livets forskellige faser. På den måde bliver det dagligdagen, der styrer familien, i stedet for familien, der styrer dagligdagen og livet.
»Det svarer lidt til, når en taxachauffør tilbyder at køre dig et sted hen med 20 pct. rabat. Fint, tænker du og stiger ind. Fremme ved målet får du et nyt tilbud. Du kan komme med en bus til halv pris. Du tager bussen videre. Når du stiger af ved endestationen, har du måske sparet penge på transporten, men var det der, du ville hen,« spørger Gregers Paulsen.
Ved siden af virksomhedsrådgivning yder BDO ScanRevision familieøkonomisk coaching. Erfaringen herfra er, at selv familier med lavere husstandsindkomster kan få et større råderum og mere handlefrihed, hvis de lægger en plan. Men det kræver assistance fra en uvildig rådgiver, der evner at skabe det nødvendige økonomiske overblik.
»Til gengæld opnås den ro, som mange savner. Så det handler ikke så meget om at spare på taxaregningen. Men mere om at finde ud af, hvor man vil hen, og hvilket transportmiddel man i virkeligheden har råd til at anvende,« fastslår han.
I de seneste år har ikke mindst banker og realkreditinstitutter vist stor interesse for boligejernes bugnende friværdier. Dertil kommer en næsten uoverskuelig jungle af lånetilbud. Ifølge selvstændig privatøkonomisk rådgiver Lisbeth Burgaard er behovet for uvildig rådgivning større end nogensinde før.
»Det lyder som reklame for mig selv, men jeg ville ønske, at der var mange flere, der ikke solgte andet end selve rådgivningen. Og hvis folk ikke selv kan overskue økonomien eller har råd til at betale for rådgivning, bør de i det mindste få hjælp hos eventuelle venner og bekendte med økonomisk indsigt. Uden en klar strategi løber man let ind i forkerte dispositioner,« siger Lisbeth Burgaard.
Hun har selv i en årrække repræsenteret forbrugerne i Pengeinstitutankenævnet, og hun råder folk til at gøre sig klart, hvad de er ude efter, inden de sætter sig over for bankrådgiveren.
»Banken er en forretning, og man skal vide, hvad man vil købe. Vil man f.eks. acceptere at lånefinansiere en pensionsopsparing? Jeg har set nogle skrækeksempler på, at selv personer, som knap nok betaler mellemskat, er blevet anbefalet at tage store lån i deres huse for at lave en pensionsopsparing. Det kan være lidt svært at se, hvad de skulle få ud af det. Det er primært noget, man anbefaler folk, som betaler topskat,« siger hun.
Tvivl om uvildigheden
Professor ved Institut for Finansiering ved Copenhagen Business School og medforfatter til bogen ”Din Økonomi”, Michael Møller, er helt enig i, at det er godt at få uvildig rådgivning. Han mener blot, at det er svært at vide, om rådgivningen er uvildig - specielt hvis der er tale om investeringer.
»Måske har rådgiveren en forkærlighed for et bestemt investeringsselskabs produkter, eller han tager måske ubevidst hensyn til, hvem han skylder tjenester. Det svarer til at spørge en tilfældig mand på gaden i Indonesien om, hvor det er godt at spise, og han anbefaler en bestemt restaurant. Du ved ikke, om han selv ejer restauranten, eller det er hans fætters,« siger Michael Møller.
Mens personer med høje indtægter har bedre mulighed for at manøvrere økonomisk, advarer professoren folk med lavere indkomster mod at bruge ret mange penge på økonomisk rådgivning.
»Der vil næppe være de store gevinster at finde, så det vil ikke kunne finansiere ret meget rådgivning,« siger Michael Møller, der under alle omstændigheder råder folk til selv at forsøge at få et overblik.
»Der er simpelthen ikke nogen erstatning for at tænke selv. Du er nødt til at sætte dig så meget ind i tingene, at du selv forstår, hvad du gør, og hvad andre anbefaler dig.«
|
