ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Ny særskat rammer ganske få

Af: Redaktionen



Det er de færreste danskere, der bliver ramt af den ny særskat på pensionsudbetalinger, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i forrige uge.


Der er tale om en midlertidig skat, og konsekvenserne for pensionsopsparere er markant lavere end frygtet. For langt de fleste har særskatten ingen konsekvenser, hedder det i en pressemeddelelse fra PFA.


 
Den såkaldte udligningsskat består af en særskat på pensionsudbetalinger over 362.800 kroner. Hvis din ægtefælle også modtager pension, kan eventuelt uudnyttet bundfradrag op til 121.000 kroner overføres. Herved skal du først betale særskat af pensionsudbetalinger over 483.800 kroner.

 

Særskatten er på 6 % i perioden 2011-2014, 5 % i 2015, 4 % i 2016, 3 % i 2017, 2 % i 2018 og 1 % i 2019. Skatten er helt afskaffet i 2020.

 

Særskatten vil udelukkende ramme personer, der starter pensionstilværelsen inden 2020. Hvis du har mere end ni år til pensionen, slipper du således helt for udligningsskatten, skriver PFA.

 

Ifølge Skatteministeriet skal du have udbetalinger på over 297.000 kroner fra private pensionsordninger for at blive ramt. Det svarer fx til en 15-årig ratepension med en opsparing på cirka 4½ million kroner. Hvis du har mindre i pensionsopsparing, rammes du ikke af særskatten.

 

Skatteministeriet forventer, at kun 1 ud af hver 28 nuværende pensionist vil blive ramt af skatten.

 




Tilbage