ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Papirløse par sikrer hinanden dårligt ved dødsfald

Af: Redaktionen



Den nye arvelov er ingen automatisk sikkerhed, hvis en af parterne dør.

 

Mange papirløse par lever i den misforståelse, at den nye arvelov sikrer parterne i tilfælde af dødsfald.

 

Det passer bare ikke – i værste fald kan den efterladte stå uden en krone på lommen, hvis parret ikke i tide har sikret sig ved at oprette et særligt testamente.

 

Selv om arveloven generelt har forbedret vilkårene for papirløse par, er der et problem, hvis der er børn i forholdet, fortæller to eksperter, advokat Anne Koch, Advokan i Horsens, og professor i forbrugeradfærd, Torben Hansen, Handelshøjskolen i København.

 

Ikke en krone

»Der er god grund til at advare især de mange ugifte par med børn om, at de ikke arver så meget som en krone fra hinanden, medmindre de har tilgodeset hinanden i et testamente,« siger Anne Koch.

 

Torben Hansen præciserer, at arveloven ikke giver samlevende automatisk arveret. Og så ender arven et helt andet sted, end man tror.

 

Problemet er, at såfremt parret ikke har oprettet et særligt testamente, går hele arven til børnene.

 

Spærret indtil 18 år

Pengene skal straks indsættes på en spærret konto, hvor de forbliver, indtil børnene er 18 år. Og det betyder, at den efterladte forælder ofte ikke kan skaffe pengene og derfor må sælge huset eller lejligheden for at få råd.

 

Den slags problemer kan man undgå ved at oprette et særligt samlever-testamente, hvis man ikke ønsker at gifte sig.

 

Kilde: jp.dk




Tilbage