|
|
Unit-link produkterne er blevet en stor succes, men kunderne glemmer at pleje deres opsparing.
"Det er altid spændende at se hvordan det går i starten. Men som alt andet skal opsparing plejes, ellers kan man jo lige så godt indgå i pensionsselskabernes fastrenteprodukter."
Konstateringen kommer fra koncerndirektør i Topdanmark, Christian Sagild. Han henviser til en opgørelse, som viser at 150.000 kunder, der har haft unit link i fem år, samlet set kun har flyttet opsparingen mellem fonde 345 gange!
Som konsekvens heraf har både Topdanmark og en række andre selskaber lanceret produkter, hvor selskabet plejer opsparingen under hensyn til kundens alder og risikoprofil.
|