|
|
S og SF vil have et loft over, hvor meget man samlet kan betale ind til sin pension med fradrag. Men det kan ramme helt almindelige lønmodtagere på pengepungen, når de går på pension, viser beregninger fra Forsikring & Pension.
En pensionisttilværelse med livremmen spændt ind. Det er, hvad en almindelig lønmodtager med mellemindkomst måske skal indstille sig på, hvis Socialdemokraternes forslag om et 100.000 kroners loft over indbetalinger til pension bliver vedtaget.
Beregninger fra Forsikring & Pension viser, at forslaget vil ramme almindelige lønmodtagere med videregående uddannelse, en almindelig indkomst og et gennemsnitligt karriereforløb. De vil som pensionist skulle leve for godt 60 procent af deres løn, hvis de kun indbetaler 100.000 kroner til deres pension om året.
- Det foreslåede loft er en fuldstændig forfejlet politik og et helt forkert signal at sende. Der er brug for mere og ikke mindre opsparing, siger formand for Akademikernes Centralorganisation Erik Jylling og uddyber:
- Der er behov for, at man kan sammensætte sin pension og sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet fleksibelt. Vi lever længere og længere, og derfor burde man politisk skabe incitament til mere opsparing og da slet ikke forringe tilskyndelsen. Det vil være en rigtig dårlig idé og i direkte modstrid med intentionen om at sikre et fornuftigt forhold mellem den indkomst, man har i arbejdslivet og den, man kan se frem til som pensionist.
S: Man kan jo bare spare op
- Det står jo stadig en sådan person frit for at spare op og prioritere, som han vil. Det, vi har foreslået, er jo alene at begrænse fradragsmulighederne, og ikke hvad folk måtte ønske at indbetale. Derfor mener vi stadig, at man vil have rig mulighed for at lave en fornuftig opsparing, siger han og understreger, at loftet er et led i partiets skatteudspil og skal være med til at finansiere fx et øget beskæftigelsesfradrag.
Skattetænkning eller opsparingsønske?
- Ren skattetænkning er ikke umiddelbart så sandsynlig i forbindelse med en livsvarig pension, som det måske er med en ratepension med de muligheder for omkostnings- og investeringsstyring, som den giver. Det er en af grundene til, at der i skattekommissionens rapport ikke blev lagt et loft over livsvarige pensioner, siger han.
Nick Hækkerup erkender, at skattetænkning ikke i sig selv er en tungtvejende årsag til også at lægge loft på de livsvarige pensioner:
Skattespekulation spiller ind, når vi generelt kigger på pensionsordningers skatteforhold. Men ja, der er nok mindre skattespekulation i forbindelse med livsvarige pensioner siger han.
Kilde: Forsikring & Pension |