Kunderne strømmer ud af stribevis af problemramte banker i Danmark, og det øger risikoen for endnu en betydelig oprydning i den danske banksektor om et par år, når staten efter planen trækker store dele af sin støtte i land.
Det viser Morgenavisen Jyllands-Postens gennemgang af halvårs og 3. kvartals-regnskaberne for de 52 banker, som den danske stat kautionerer for med små 200 mia. kroner.
Undersøgelsen viser, at 11 af de 52 banker har mistet indlån over de seneste måneder, bl.a. fordi indlån over 750.000 kroner ikke længere er garanteret efter den 30. september.
Det har fået massevis af kunder til at flytte deres penge. Indlånet er samlet set for de 11 banker faldet 17 mia. kroner til 70 mia. kroner.
»Indlånet vil over én kam nok være stigende frem til 2013 i danske banker. Men mange banker har behov for, at indlån skal nærme sig udlån, og derfor vil der være hård konkurrence,« siger senioranalytiker i LD Invest Torsten Bech til avisen.
Det bliver ikke blot en kamp om indlån. Mindre og mellemstore banker skal også være forberedt på, at det bliver meget dyrere at være lille, når staten holder inde med sin støtte.
Hjælp fra staten
»I begyndelsen af 2007 kunne man få al den likviditet, man ville. Krisen har vist, at det var en ekstraordinær situation. Nu lander man nok et sted midt imellem. Der bliver større forskel på, hvad en lille og en stor bank skal betale for at skaffe kapital. De, som ligger dårligt, kommer til at skulle betale meget. De skal finde andre måder at skære omkostninger på. Men det er svært at skære omkostninger specielt meget til,« siger Torsten Bech.
De 11 banker med faldende indlån tæller Alm. Brand Bank, Amagerbanken, Diba Bank, Kreditbanken, Morsø Bank og Morsø Sparekasse (nu Fjordbank Mors), Nordjyske Bank, Sparbank, Sparekassen Lolland, Sparekassen Østjylland og Vestjysk Bank.
Bankerne har samlet solgt obligationer for 40 mia. kroner for at skaffe penge til driften. Obligationer, som er garanteret af staten, hvis bankerne skulle gå ned. Dertil har ni af dem ligeledes lånt penge af staten tidligere, om end i noget mindre målestok som skal forrentes og også betales tilbage en dag.
Obligationerne for de 40 mia. kroner udløber i 2013, og til den tid skal bankerne selv være i stand til at overbevise andre banker og finansielle institutioner om, at de er egnede til at låne penge uden at have staten som kautionist.
Behov for tilpasning
»Nogle af de banker, der er mest skæve, er i gang med at tilpasse deres balancer,« siger Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, de mindre bankers brancheforening. Det er dog muligt, at ikke alle når i mål.
»Der er nogle, der må se på tilpasning af sin balance. Det, man kan sige, er, at der er over 120 pengeinstitutter. Så hvis der er en håndfuld, der skal gå hårdere til værks, har kunderne andre steder at gå hen.«
Danmarks nationalbankdirektør, Nils Bernstein, lagde i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten for tre måneder siden ikke skjul på, at det er godt, at danskerne begynder at slå hovedet til, når de vælger bank.
»Sådan må det være efter al den tummel, som bankerne har været igennem. Alle bør vurdere, om der er tillid til banken. Og det er helt fint for mig, hvis kunderne flytter penge over i andre banker.«
Dengang pointerede Nils Bernstein, at faldende indlån i bankerne kunne blive et problem.
»Jeg vil nødig byde på, hvilke banker det rammer hårdest. Men jeg vil ikke udelukke, der er en størrelsesdimension i det,« sagde han til avisen.
Tilbage
