ForsidePensionsBeregningPensionsReglerPensionsMarkedPensionsRådgivningPensionsForumArtiklerNyhederOm EIP / Kontakt
Søg i Regler, Nyheder og Artikler
Udvidet søgning



Råd til at bruge livet hele livet

 



Lang pensionstilværelse bør få mange flere til at overveje en livspension

 

Efter en årrække, hvor ratepensionen har været den mest foretrukne opsparingsform, er det relevant for stadig flere at overveje at supplere ratepensionen med en livspension (livsvarig livrente).

 

Det sikrer dig udbetaling hele livet, uanset hvor gammel du bliver. Mange vil således opleve, at de lever længere end de 10-25 år, deres ratepension bliver udbetalt i, og de derefter er afhængig af anden opsparing og folkepension.

 

Få en skræddersyet livspension

Der er mange muligheder for at skræddersy en livspension, så den passer præcis efter de behov og ønsker, du har.

 

”En livspension sikrer dig en fast indtægt gennem hele pensionstilværelsen, og hos PFA kan en livspension også omfatte ægtefælledækning og/eller udbetalingsgaranti i en årrække, så du ved pensionering sikrer dine nærmeste i tilfælde af dødsfald. Desuden vil en livspension, kombineret med rate- eller kapitalpension, hos PFA være omfattet af depotsikring i opsparingsperioden, hvilket betyder, at opsparingen vil blive udbetalt til arvinger i tilfælde af, at man dør før pensionering,” siger Johnny Orneborg, chefrådgiver hos PFA Pension.

 

Skattereform gør en livspension ekstra attraktiv

Efter skattereformen er trådt i kraft den 1. januar 2010, er der blevet indført et indbetalingsloft på 100.000 kroner ved indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter. Man får dog stadig fuldt fradrag, når de overskydende indbetalinger anvendes til en livspension.

 

”Skattereformen har givet livspensionen et comeback, da det er det eneste sted, hvor man fortsat får fuldt fradrag, hvis man indbetaler mere end 100.000 kr. og betaler topskat. For at gøre det så enkelt som muligt for kunderne, fører vi automatisk årlige indbetalinger over 100.000 kroner ind op en livspension, så vores kunder får det optimale ud af deres indbetalinger,” siger Johnny Orneborg.

 




Tilbage