|
|
Skat og inkassofirmaerne så meget gerne, at danskerne brugte de mange SP-milliarder til at indfri den gæld, de har i forvejen. Derfor skal dårlige betalere tænke sig godt om, før de hæver dem, for så længe de står som en pensionsopsparing, er de ifølge loven beskyttet mod sultne kreditorer.»Hvis man skylder penge væk, vil man rent ud sagt være dum, hvis man hæver SP-midlerne, for så er de ikke længere beskyttede som en pensionsopsparing. Og det er samtidig strafbart at unddrage frie midler fra kreditorerne,« forklarer juraprofessor Ulrik Rammeskow BangPedersen fra Københavns Universitet.Hvis man hæver sine SP-midler, er de altså i princippet tilgængelige for f.eks. Skat, banken eller et inkassofirma, hvis man skylder dem penge. Ingen af dem får dog automatisk at vide, om man har hævet pengene, og det kræver, at de hiver skyldneren i fogedretten, før de kan få at vide, om der pludselig er gået penge ind på kontoen. Men som Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen siger, er det ulovligt at skjule pengene for kreditorer. Udgangspunkt for forlig Juraprofessoren peger til gengæld på, at man måske kan bruge SP-midlerne i en forhandling med sultne kreditorer. Det sker ofte, at en skyldner indgår et forlig ved at tilbyde at hæve en ellers beskyttet pensionsopsparing, hvis kreditor får adgang til en del af pengene og til gengæld slår en streg over resten af gælden.De store kreditorer er såre bevidst om de forestående SP-udbetalinger, og at de ikke automatisk får fingre i dem.»Vi vil aldrig opfordre folk til at hæve deres pension, men vi vil nævne SP-midlerne i breve til vores debitorer, og vi vil time det i forhold til, hvornår ATP begynder at sende breve ud,« siger direktør Ole de Neergaard fra inkassofirmaet Intrum Justitia.Skat, som har et tocifret mia. beløb i udestående hos skatteborgerne, er også opmærksom på de penge, der bliver udbetalt, men vil ikke tage konkrete initiativer. Dels har Skat ikke mulighed for at gøre udlæg i SP-midlerne. Dels er det umuligt at vide, hvem der ender med at hæve pengene.»Men vi vil gerne opfordre folk til at bruge de SP-midler, de måtte beslutte sig for at få udbetalt, til at betale den gamle og ofte dyre gæld,« siger skattedirektør for inddrivelse Kim Bak Kilde: Jyllandsposten |