|
|
Et skift til en ny pensionskasse kan blive en kostbar oplevelse.
I pensionsordninger med rentegaranti går en del af afkastet til kollektive bonushensættelser, og det er pensionskundernes bidrag til disse hensættelser og egenkapital, som må efterlades, hvis de flytter til en nyere opsparingstype. Danske pensionskunder med opsparingsordninger med rentegaranti vil i gennemsnit miste omkring 65.000 kroner, hvis de flytter til et andet selskab eller en anden ordning.
De samme gælder kunderne i arbejdsmarkedspensionskasserne, hvis de flytter til et andet fagområde. Blandt pensionsselskabernes matematiske direktører er der delte meninger om muligheden for at give kunderne deres del af hensættelserne med ved en eventuel flytning.
PFA gør opmærksom på alternativet i de nye ordninger med opsparing til markedsrente og uden garantier. PKA vurderer at man i givet fald skal diskutere om nye kunder også skal lægge en del af den medbragte opsparing i de kollektive hensættelser for at kunne nyde godt af dem ved aktietab eller rentefald fra dag ét.
Endelig mener Pensam at kunderne ikke kan få både sikkerheden ved den kollektive bonushensættelse og friheden til at tage pengene med ved flytning.
|