ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Svært at gennemskue omkostningerne i investeringsforeningerne

Af: Redaktionen



I årevis har foreningerne hævdet, at de laver aktiv forvaltning af kundernes opsparing og taget penge for det. Men i virkeligheden foretager foreningerne sig ikke mere end passiv investering, skriver Økonomisk Ugebrev.

 

I internationale termer hedder det "closet funds" – oversat til dansk "skabsindeksforeninger". Det dækker over investeringsforeninger, der siger til kunderne, at de bruger kræfter på at finde de bedste aktier, men i virkelighedens verdens følger de efterfølgende bare aktieindekset. Dermed ender kunderne med at betale tre gange så meget i omkostninger, som de reelt burde.

 

Høje omkostninger

"Det er et problem for investoren, hvis denne køber - og betaler for - en investeringsforening i den tro, at den aktivt udvælger selskaber, men det viser sig, at det er en skabsindeksforening. Investoren er ved investering i sådanne foreninger sikker på at få et afkast, der svarer til det underliggende indeks fratrukket de høje omkostninger, der er kendetegnende for aktive foreninger. Hvis disse foreninger bliver markedsført som aktive foreninger, men reelt ikke er det, betaler investoren for en aktiv udvælgelse af værdipapirer, han i den sidste ende ikke får," siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København til Økonomisk Ugebrev.

 

Nationalbanken har påpeget problematikken over for investeringsforeningernes brancheorganisation IFR (InvesteringsForeningsRådet). Men IFR reagerede så skarpt, at kvartalsrapporten efterfølgende blev dysset ned i sådan en grad, at medierne ikke reagerede.

 

Kendt fænomen

I USA har man talt om problemet i årevis, men det er altså endnu ikke kommet til Danmark. Men bruger man den amerikanske definition på skabsindeksforeninger, så snyder mere end halvdelen af alle aktieafdelinger deres kunder med falske løfter. I dag markedsfører 93 procent af alle aktieafdelinger sig som aktive i Danmark, men alt tyder på, at mere end halvdelen blot følger aktieindeksene.

 




Tilbage