Det står fortsat som en milepæl for finanskrisen – krakket af amerikanske Lehman Brothers. Hvad udløste krakket? Hvad blev konsekvenserne? Hvordan det hele ser ud nu to år efter?

I disse dage er det præcis to år siden, at den engang så hæderkronede og 158 år gamle amerikanske finansbank, Lehman Brothers, kaster håndklædet i ringen og erklærer sig konkurs. Det sker den sorte mandag den 15. september 2008. Banken var USA’s fjerde største investeringsbank og havde over 25.000 ansatte.

Journalist Lars Erik Skovgaard analyserer i Berlingske Tidende tiden efter krakket.

En investeringsbank er en bank, som hverken har indlån eller udlån som traditionelle banker. Men som tjener store formuer for at lave formueforvaltning for rige, sende virksomheder på børsen, fremskaffe kapital til nye projekter, udvikle investeringsprodukter og mange andre ofte yderst indviklede ting.

Konkursen får de finansielle markeder til at stå i flammer og forværrer på kort tid finanskrisen på betydelig vis. Hele systemet er på få øjeblikke på vej mod en nedsmeltning.

En milepæl

Dette krak står i dag som en milepæl i hele finanskrisen. Banken er så stor, at konkursen udløser massive tab i banker over hele verden. Der udbryder panik. Et krater af tab bliver efterladt, og andre banker smækker øjeblikkelig kassen i. De tør ikke mere låne penge til hinanden, for hvem ville blive den næste, som bukker under? I løbet af to uger fryser finansverdenen fast. Bankerne gispede efter vejret, fordi der mangler penge og likviditet.

Samme dag oplyser Bank of America, at de er blevet tvunget af de offentlige myndigheder til at overtage et andet af de helt store finanshuse på Wall Street i New York, nemlig Merrill Lynch, hvis historie går helt tilbage til 1914. Prisen er 50 milliarder dollar. Det skete kun kort efter, at USA’s to realkreditkæmper Fannie Mae og Freddie Mac, er sat under administration af den amerikanske regering, og efter at storbanken Bear Stearns er blevet reddet af den amerikanske centralbank.

Aldrig set værre før

Krakket af Lehman Brothers er så voldsomt, overraskende og dramatisk, at det ikke er set værre før. Det sætter en stor skræk i livet på alle. Der breder sig en udpræget frygt for, at der kommer nye bankkrak, nye alvorlige problemer på det amerikanske boligmarked, og en yderligere optrapning af den nu ødelæggende og enestående penge- og finanskrise.

Det var første gang siden 1930’erne, at USA lader en så stor bank gå nedenom og hjem.

Både under 1980’ernes og 1990’ernes bankkriser bliver alle store virksomheder til syvende og sidst reddet, både i Danmark, Norge, Finland, Japan og USA.

Hvorfor lige netop Lehman Brothers skal krakke, mens masser af andre banker og finansvirksomheder, bliver reddet af offentlige myndigheder i både USA, Storbritannien og flere andre steder, står stadig hen i det uvisse. Men der spreder sig lidt den opfattelse, at der er en grænse.

Hvis den amerikanske stat skal redde Lehman Brothers, oven på redningen af Bear Stearns, Fannie Mae og Freddie Mac, vil der ikke længere være undtagelser i en krise. Så er der skabt kutyme for, at alle reddes, uanset hvad, hvilket kan opmuntre til endnu mere uansvarlig opførsel fremover.

Der siges stop!

Det var den daværende finansminister i USA, Hank Paulson, som siger »stop!« Han er under et massivt politisk pres for at få bragt en ende på den omfattende redning af Wall Street banker, der har enorme omkostninger for amerikanske skatteydere.

Mange højreorienterede politikere i USA anser det nærmest for at være ren socialisme, at staten overtager og redder nogle af de virksomheder, der er en slags symbol på hele den amerikanske succes, kapitalisme og fri markedsøkonomi. Det var en torn i øjet lige der, hvor det gør allermest ondt.

Alene redningen af Bear Stearns gav anledning til voldsom kritik. Men det gjorde krakket af Lehman Brothers også. Så uanset, om der blev sagt »ja« eller »nej« er det helt galt på dette tidspunkt. Hank Paulson tror formentlig, at krisen kan bekæmpes med det, som kaldes »moral hazard,« hvis Lehman Brothers fik lov at falde.

Lehmann bliver syndebuk

Hermed menes, at hvis der breder sig en tro på, at alle altid reddes af de offentlige pengekasser i sidste ende, så vil banker og andre løbe enorme risici og opføre sig dybt uansvarligt. Får går det godt, får de hele gevinsten. Går det dårligt, kommer staten med en stor pose penge og redder dem.

Så der skal på en eller anden måde trækkes en streg i sandet. Lehman Brothers bliver syndebuk.

Konsekvenserne af krakket er så store, at det amerikanske finansministerium og centralbank få dage senere i al hast udskriver en check på 85 milliarder dollar for at redde det, som på dette tidspunkt var verdens største forsikringskoncern, AIG.

Få måneder senere vedtager USA også den største nødhjælpspakke til amerikanske banker nogensinde. Tilsammen pumper de 700 milliarder dollar af skatteborgernes penge ind i de nødlidende banker. Resultatet er, at ingen nye storbanker derefter går ned - trods elendige regnskaber med enorme tab.

En af de mest dramatiske perioder i USA’s historie lakker mod enden.