ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm os
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Var du aktionær i Amagerbanken?

 



Havde du aktier i Amagerbanken? Eller kender du nogen, der havde? Så opfordrer vi dig til at bruge et par minutter på at kontakte Dansk Aktionærforening her.



I foreningen bruger vi i disse dage meget energi på at sikre, at alle sten bliver vendt i forløbet op til bankens krak. I den forbindelse holder vi ikke mindst nøje øje med, om bankens ledelse, revisorer, myndigheder eller andre har et ansvar i sagen, der kan lede til erstatning til investorerne.



Det er ingen hemmelighed, at en eventuel erstatning ligger meget langt ude i horisonten. Men lige nu ser vi en lang række besynderlige forhold, som godt kunne medføre et retsligt efterspil, hvor det vil være afgørende, at Dansk Aktionærforening kan komme i kontakt med så mange Amagerbank-aktionærer som muligt.



Registreringen skal derfor sikre, at vi kan informere aktionærerne om sagens udvikling og kan komme i kontakt med aktionærerne i tilfælde af eventuel retssag.



Det er ikke nødvendigt at være medlem for at lade sig registrere og modtage information om sagen fra Dansk Aktionærforening. Men som de private investorers interesseorganisation er vi naturligvis afhængige af, at mange bakker op om foreningen med deres medlemskab, som koster 575 kroner i 2011.

 




Tilbage