|
|
Der er adskillige eksempler fra branchen på meget langsom servicering af kunder, og Danica har nu sat som mål at alle pensionsordninger skal være gennemført inden for 4 uger efter at kunden har skrevet under. Konkurrenten PFA oplyser, at man ikke agter at indføre et lignende system, og betegner Danicas initiativ som "markedsføring", og påpeger at det vil have større økonomisk betydning for kunderne, hvis værdien det såkaldte driftsherretillæg, som Danica opkræver, bliver synliggjort. Mht lange ekspeditionstider har Jyllands-Posten kendskab til et tilfælde, hvor det har taget en kunde 11 måneder at få overført sin pensionsordning fra PFA til et konkurrerende selskab. |