|
|
Lovgivning om Finansiel rådgivning Den teknologiske udvikling har givet mulighed for at gå ind i nye markeder indenfor finansiel rådgivning. Denne udvikling har ført til, at Folketinget den 22. april 2003 har vedtaget lovforslag til Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Formålet med loven er at styrke revisorernes uafhængighed og samtidig hermed deres konkurrenceevne i forhold til såvel udenlandske revisorer som indenlandske konsulentvirksomheder. Styrkelsen af revisorernes konkurrenceevne sker ved at ophæve de eksisterende krav i den danske revisorlovgivning, som begrænser revisorers muligheder for at yde bred rådgivning. Herefter vil danske revisorer, som det er tilfældet med deres europæiske kolleger, kunne udføre f.eks. rådgivnings- og konsulentopgaver – dog skal der altid tages hensyn til den konkrete uafhængighed, hvis der udføres revisions- eller erklæringsafgivelse for den samme kunde. De ændrede lovgivningsmæssige rammer for revisorerhvervet giver mulighed for bedre at udnytte den kompetence, der i dag findes i mange revisionsvirksomheder. Det er her, vi giver revisorerne et godt værktøj til at udnytte den nye lovgivning indenfor rådgivning af kunderne i pensionsspørgsmål og brug af bl.a. pensionsbeskatningsloven ved generationsskifte, formueoptimering og pensionsplanlægning. Revisorerne er 100% uafhængige af pensionsselskaberne, hvilket vil sikre en 100% uvildig rådgivning. Advokat branchen står overfor lignende ændringer/muligheder. Revisors rolle i forhold til Lov om Forsikringsformidling Det er ikke nødvendigt at få godkendelse i henhold til Lov om Forsikringsformidling, hvis man som revisor yder rådgivning om pension til sine klienter. Revisors rådgivning er en del af en samlet pakke med finansiel rådgivning og skatterådgivning, og i forhold til pension hjælper revisor klienten med at få overblik, afdække behov i forhold til klientens virksomhed, alder og familiemæssige situation, og finde de løsninger, som passer bedst. Loven finder anvendelse på ”erhvervsmæssig formidling af forsikringer, hvorved forstås den aktivitet, der består i mod vederlag at forelægge, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler (..), at indgå sådanne aftaler eller at medvirke ved administrationen og opfylde sådanne aftaler (..)”. Ifølge lovens § 2, stk.1 består forsikringsmæglervirksomhed i at ”yde kunden rådgivning på basis af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsløsninger som muligt, og den aktivitet, der består i at præsentere kunde for forsikringsløsninger fra et eller flere forsikringsselskaber, uden at der er indgået udtrykkelig aftale med forsikringsselskaberne herom.” Forsikringsmæglervirksomhed kræver tilladelse til at udøve hvervet fra Finanstilsynet, jfr. 4. Der er endvidere i § 3 fastslået at loven ikke finder anvendelse hvor en virksomhed lejlighedsvis rådgiver om forsikring i forbindelse med udøvelse af anden erhvervsvirksomhed, når hovedformålet med rådgivningen ikke er at bistå kunden med at forelægge, foreslå, indgå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af en forsikringsaftale. Det tolker Finanstilsynet således at ”bestemmelsen alene henviser til hovedformålet med den konkrete rådgivningssituation og ikke til hovedformålet med udøvelse af den anden erhvervsvirksomhed i øvrigt”. Revisors rolle som rådgiver om pension er lejlighedsvis, og rådgivningen er som nævnt indledningsvist, en overordnet privat finansiel rådgivning, hvor pension og forsikring indgår som mindre delelementer. Kendelser fra Finanstilsynet viser, at hvis rådgivningen ikke kan betegnes som lejlighedsvis, og hvis rådgiveren bistår kunden med at indhente, gennemgå og vurdere forskellige forsikringstilbud, vil revisors virksomhed blive omfattet af loven. Ellers ikke. Kilder: |
