1. Hvad er en livrente?

En livrente er en skattebegunstiget opsparingsform, hvor man kan få en månedlig udbetaling fra den måned, man går på pension, og resten af livet.

Pengene udbetales af den pensionskasse eller det forsikringsselskab, hvorigennem man har foretaget sin opsparing.

Den sum, der udbetales hver måned, er beregnet af forsikringsselskabet eller pensionskassen, på baggrund af hvor mange penge man har indbetalt på pensionen, og hvor lang tid forsikringsselskabet eller pensionskassen regner med, at man lever, fra det tidspunkt man går på pension.

Tegner man en livrente, indgår man altså i virkeligheden et slags væddemål med forsikringsselskabet eller pensionskassen om, hvor gammel man bliver. Lever man længere end gennemsnittet, gør man en god handel.

En livrente kan tegnes med et indskud - en stor indbetaling som udbetaler straks fra tegningsdatoen, eller

et præmiebetalt forløb hvor man indbetaler løbende indtil udbetalingen skal begynde - opsættelsesdatoen.

2. Får ægtefællen pensionsopsparingen, hvis man dør?

I princippet er pengene på pensionsordningen tabt, hvis man skulle gå hen og dø kort tid efter pensioneringstidspunktet.

En livrente kan dog også designes sådan, at ægtefællen overtager de månedlige livrenteudbetalinger, hvis man dør før ægtefællen. Den månedlige ydelse vil i sagens natur blive lavere ved en sådan livrenteordning end ellers.

3. Hvem kan oprette en livrente?

Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan oprette en livrente. Og i modsætning til de fleste andre pensionsordninger kan man oprette en livrenteordning efter de 60 år (ved rate- og kapitalpensioner er aldersgrænsen for oprettelse 75/77 år).

4. Hvad er livrentens fordele?

Fordelen ved en livrente i forhold til en kapitalpension ligger først og fremmest i den højere fradragsværdi på indbetalingstidspunktet.

I forhold til en ratepension har livrenten den fordel, at den samlede udbetaling kan blive større end på en ratepension, hvis man vel at mærke lever længere, end forsikringsselskabets aktuarer har regnet sig frem til.

5. Kan andre pensionsordninger konverteres til en livrente?

Både ratepensioner og kapitalpensioner kan konverteres til livrenter. Pensionerne kan ikke konverteres tilbage.

6. Hvor meget må der indbetales?

Der er ingen beløbsmæssig grænse for, hvor meget der må indbetales på en livrenteordning. Men indbetalingernes størrelse kan have betydning for de skattemæssige fradrag af indbetalingerne. Se afsnittet herom nedenfor.

7. Kan man trække pensionsindbetalingerne fra i skat?

Indbetalinger på en livrente kan trækkes fra i den personlige indkomst og kan dermed få en fradragsværdi på op til 59% i 2009 og 51,5% fra 2010. I princippet er der ingen øvre grænse for, hvor store indbetalinger der kan fratrækkes.

Dog gælder, at ved indbetalinger på over beløb svarende til det såkaldte opfyldningsfradrag, der i 2009 er 46.000 kroner skal man, for at kunne trække hele beløbet fra i amme indkomstår, forpligtige sig til at indbetale det samme beløb i mindst 10 år. Vælger man en indbetalingsperiode på under 10 år, kan det årlige indskudte beløb fradrages med en tiendedel om året i 10 år. Dog kan man altid fratrække et beløb svarende til det såkaldte opfyldningsfradrag, der i 2009 år udgør 46.000 kroner.

Et eksempel: Hvis man indbetaler et engangsbeløb på 100.000 kroner, kan man fradrage 46.000 kroner i to år og fradrage de sidste 16.700 kroner i det tredje år. Det gælder dog kun ved privattegnede ordninger. Hvis indbetalingerne sker via arbejdsgiveren, er ingen af de nævnte begrænsninger gældende, og hele det indskudte beløb kan fradrages i den personlige indkomst.

8. Hvad med selvstændige?

For selvstændige, der ikke har mulighed for at indbetale via arbejdsgiveren, er der indført en mulighed for, at den selvstændige årligt kan få fradragsret for årlige indbetalinger ud over opfyldningsfradraget, også selv om der ikke indbetales det samme beløb årligt i 10 år. Eneste begrænsning er, at der maks. må indbetales et beløb svarende til 30% af virksomhedens overskud frem til 2015.

9. Hvordan beskattes udbetalingerne?

Udbetalingerne fra en livrentepension beskattes som personlig indkomst.

10. Hvad hvis man flytter til udlandet?

Livrenter kan udbetales til danskere, der bosætter sig i udlandet i udbetalingsårene. I langt de fleste tilfælde vil det stadig være Danmark, der har beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Indtil skatteministeren opsagde aftalerne var skatteprocenten på løbende pensionsudbetalinger lavere i Frankrig og Spanien. Der er endnu ikke ( medio 2009) indgået nye aftaler hvilket vil sige at udbetalingerne i princippet bliver beskattti begge lande.

11. Hvad med modregning i eventuelle sociale ydelser?

Udbetalte livrenter modregnes i beregningsgrundlaget for efterløn hvis den hæves fra det 60 år og fra det 62 år hvis livrenten er tegnet som led i et ansættelsesforhold. Derudover medtages den i beregningsgrundlaget for udbetaling af folkepensionens pensionstillæg på lige fod med andre løbende pensionsudbetalinger.

Dog findes der en speciel todelt livrente, hvor man efter pensionbeskatningslovens § 5b kan få en del af en livrente udbetalt over en kortere periode end 10 år, eksempelvis fra alderen 60-65 år. Det smarte herved er, at man kan fravælge efterlønsudbetalingen i de år og i stedet få udbetalt penge fra livrenteordningen.

Dels undgår man derved, at livrenten bliver modregnet i efterlønnen (og siden i folkepensionen), dels kan man i stedet for de løbende efterlønsudbetalinger få udbetalt et stort engangsbeløb som 65-årig.

12. Hvem skal vælge en livrente?

Alle, der har en formodning om at leve længere end gennemsnittet og ønsker en løbende pensionsudbetaling, bør som udgangspunkt vælge en livrente. Forsikringsselskaberne tager som regel udgangspunkt i de officielle levetidstabeller, når de udregner størrelsen på livrente, uden at spørge til livsstil og levevaner.

Reserven – de pengen der er ”til overs” - tilfalder ikke forsikringsselskabets egenkapital, men tillægges reserven til at dække udbetaling af andre fremtidige livrenter.

Der er en udbredt misforståelse at en livrente er et rent ”væddemål” med forsikringsselskabet, som så tager "overskuddet", hvis man ikke selv når at bruge pengene.

Lever man et sundt liv og er sygdomsfri, er der derfor gode chancer for, at man bliver ældre end gennemsnittet, hvorfor man med fordel kan vælge en livrente.

Kilde: euroinvestorpension.dk