Obligationer

En obligation er i princippet et gældsbevis, hvor udsteder forpligter sig til at betale renter og afdrag til køberen på bestemte tidspunkter. Ved investering i obligationer kan man vælge mellem statsobligationer, obligationer udstedt af realkreditinstitutter og erhvervsobligationer.

Risikoen er afhængig af udstederen og dennes kreditværdighed.

Når der købes obligationer, kan størrelsen på den procentvise rentetilskrivning der er sikkerhed for at få hvert år oplyses. Det afhænger dels af den nominelle (pålydende) rente på obligationen og dels af den prisen på obligationen. Det er også muligt at få oplyst den effektive rente (direkte rente + kursregulering).  Desuden fremgår obligationens varighed af kurslisten på købstidspunktet. Varigheden er et udtryk for rentefølsomheden, dvs. sammenhængen mellem ændringer i renten og kursværdien.

Obligationer med kort og lang løbetid 
Obligationer med lang løbetid har ofte en højere forrentning end den korte obligation, men har så til gengæld en større kursrisiko. Men, hvis der er lang tid til pensionstidspunktet, er kursrisikoen af mindre betydning, da der er mange år til at indhente et eventuelt kursfald.

Valget af obligationstyper bør ske med henblik på pensioneringstidspunktet, idet kursrisikoen ikke betyder så meget, hvis der er en årrække til at udjævne eventuelle udsving. Hvis tidshorisonten f.eks. er 20 år, er det en god idé at købe lange obligationer. Er man tæt på pensionsalderen, kan korte obligationer være at foretrække.

Konvertible obligationer
Udstedes typisk af virksomheder og indeholder i tillæg en ret for køber til på et bestemt tidspunkt at indløser obligationen mod aktier i virksomheden. Konvertible obligationer ligner således en tegningsret. 
Hvis det på indfrielsestidspunktet viser sig, at markedskursen er lavere end den tegningskurs, der er aftalt, vil køber kunne vælge at få obligationerne indfriet i stedet for at konvertere dem til aktier.  indfriet kontant i stedet for ved modtagelse af aktier.

Obligationer med og uden udtrækninger
Der findes obligationer med og uden udtrækninger. Hvis man køber realkreditobligationer, sker der løbende udtrækninger, hver gang husejerne afdrager eller indfrier deres lån. Udtrækning betyder en indfrielse til kurs 100, og det nominelle beløb udbetales til ejeren. Afhængigt af prisen på obligationen ved køb, realiseres der hermed enten en kursgevinst eller et kurstab. Hvis der investeres for frie midler, skal man være opmærksom på, at der ikke er fradrag for et eventuelt kurstab.

For at undgå ekstraordinære udtrækninger, kan man investere i obligationer, der ikke kan indfries før tid. Den effektive rente vil typisk være lavere end på de konverterbare obligationer, idet udtrækningsrisikoen typisk medfører højere rente.

Varighed
Varigheden er et udtryk for obligationernes rentefølsomhed. Kursudviklingen på en obligation er meget afhængig af netop udviklingen i renten. Og jo længere varighed en obligation har, jo mere følsom er kursudviklingen over for renteændringer.

Årsagen til dette er, at man ved bedømmelsen af en kurs på obligationerne ser på de fremtidige afdrag og renter fra obligationerne. Og i de tilfælde, hvor pengestrømmene ligger langt ude i fremtiden, er pengestrømmenes nutidsværdi mere følsom overfor renten, når man bruger renten til at beregne nutidsværdien. Derfor vil renteændringer havde større effekt på obligationer med lang varighed.

Intuitionen i varigheden er derimod noget nemmere at have med at gøre. Tommelfingerreglen er nemlig, at en obligationsfond vil stige eller falde med sin varighed for hver gang renten falder eller stiger.

For eksempel, hvis varigheden er 3, vil et fald i renten på 1 procentpoint øge værdien af en obligation med 3%. Omvendt vil obligationens værdi reduceres med 3%, hvis renten stiger med 1 procentpoint.