Pension efter 60 år
Er man fyldt 60 år kan indbetaling på rater - skattekode 2 - forhøjes med 50% af præmien.
Under denne skattekode hører månedlige pensioner. De bliver beskattet som personlig indkomst.
En ratepension kaldes også en Livsbetinget Livsforsikring i rater. Kapitalen "sikres" frem til udbetalingstidspunktet af en Ophørende Livsforsikring i rater.
Det vil sige at dør man før udbetaling, udbetales den opsparede værdi til de begunstigede.
Forsikringsformer i Skattekode 2
Tegningsbetingelser
- Forsikrede skal være ejer.
- Ydelserne må tidligst udbetales ved forsikredes:
60. år.
Død før 70. år.
Invaliditet. - Ydelserne skal komme i minimum 10 årlige lige store rater.
- Forsikringen skal etableres før forsikredes 55.år. Kan forhøjes med halvdelen efter det 55.år.
- Som begunstigede kan kun indsættes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle og børn - herunder stedbørn og disses livsarvinger - og samlever samt samlevers børn med fælles folkeregisteradresse.
- Begunstigelse kan udelades.
Fradragsregler
Private pensionsordninger:
- Præmiebetaling op til kr. 100.000 i mere end 10 år - fuldt fradrag i den personlige indkomst, derfor ingen fradrag for AMB.
Firmapensionsordninger:
- Fuldt fradrag op til kr. 100.000 for indbetalingerne hos arbejdsgiveren. Medarbejderen beskattes ikke af indbetalingerne.
- Det er pensionsleverandøren som opkræver og afregner AMB.
Pensionsafkastskat
- Forsikringer under denne skattekode betaler 15% pensionsafkastskat.
Beskatning ved en disposition
- Der betales en afgift på 60% af værdien til staten.
Undtagelse: - Der betales en afgift på 25/40% af værdien til staten hvis følgende er opfyldt:
- Hvis der er tale om en garanteret ydelse der kapitaliseres og konverteres til en engangsudbetaling ved forsikredes død.
- Hvis forsikrede er over 60 år og depotet/kontoen er under et minimumsbeløb kan dette udbetales som en engangssum.
Beskatning ved policemæssig udbetaling
- Udbetaling til: Forsikrede, ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle og børn - herunder stedbørn og disses livsarvinger - og samlever med fælles folkeregisteradresse: Beskattes som almindelig personlig indkomst.
- Udbetaling til: Andre: 25/40% afgift til staten + evt. kapitalindkomstskat af rentetilvæksten i udbetalingsperioden.
- Der betales ikke AMB af pensionsudbetalinger.