ForsideAftaleindlånFormuePensionArtiklerDebatEuroinvestorNyhedsbrevOm
Søg på Euroinvestorprivat.dk


Præmiefritagelse


Normalt er der præmiefritagelse på G82-baserede produkter. Præmiefritagelse vil sige at forsikringstager er fritaget for at betale præmie på sin forsikring, hvis han/hun skulle miste sin arbejdsevne.


Præmiefritagelsen virker på den måde, at forsikringsselskabet betaler præmie for forsikringstageren indtil det tidspunkt hvor præmiebetalingen ville have ophørt. Præmien overtages af forsikringsselskabet efter normalt tre måneder og så længe erhvervsevnetabet består. Dog længst indtil udløb eller forsikredes død forinden.


Ved præmiefritagelse bevares de etablerede forsikringsdækninger og indbetalinger til pensionsordningen, også selvom forsikringstager mister sin arbejdsevne og ikke kan betale den hidtidige præmies størrelse.


Hvis det er aftalt at præmien er pristalsreguleret, er det normalt at også præmiefritagelsen følger reguleringen. Der kan også være aftalt med forsikringsselskabet at reguleringen kun løber i eks. tre år efterfølgende og derefter fastfryses.


Reglerne findes i forsikringsbetingelserne.