ForsidePensionsBeregningPensionsReglerPensionsMarkedPensionsRådgivningPensionsForumArtiklerNyhederOm EIP / Kontakt
Søg i Regler, Nyheder og Artikler
Udvidet søgning


Førtidspension


En offentlig ydelse, som kan udbetales hvis ens arbejdsevne er nedsat så meget at man ikke kan klare et erhvervsarbejde. Det kan være af fysiske, psykiske eller sociale grunde. Hvis man kan klare et fleksjob eller har mulighed for revalidering, er man ikke berettiget til førtidspension.


To sæt regler


Reglerne for førtidspensionen er ændret pr 1. januar 2003, så personer, der får tilkendt førtidspension efter dette tidspunkt, vil få pension efter nye regler. Personer, der har fået førtidspension før den 1. januar 2003, bliver ved at følge de gamle regler.


Førtidspension efter de nye regler


For at få førtidspension skal alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen være prøvet. Det er kommunen, som vurderer, om man skal førtidspensioneres eller om der er andre muligheder. Der bliver som hovedregel foretaget en arbejdsprøvning for at få en vurdering af arbejdsevnen. Forbedringer af arbejdsevnen kan f.eks. ske gennem aktivering, revalidering eller behandling.


Grundlaget for tilkendelse af førtidspensionen er en såkaldt ressourceprofil, som indeholder en række oplysninger om uddannelse, arbejdserfaring, arbejdsmæssige og sociale kompetencer, omstillingsevne, helbred og socialt netværk mm.


Betingelser, som skal være opfyldt:


  • Man skal være fyldt 18 år
  • Man skal have dansk indfødsret og bopæl i Danmark
  • Have haft bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og 67. år (fra 1. juli 2004 er det 65 år)
  • Have varigt nedsat arbejdsevne eller en arbejdsevne der er nedsat i et omfang, så man ikke er i stand til at blive selvforsørgende